Disse elselskaber har landets mest tilfredse kunder i 2023
- af Maria
- Udgivet:
2022 og 2023 har været nogle hårde år for de danske elselskaber. I løbet af de seneste par år har en håndfuld af elselskaber været i mediernes søgelys, hvilket har påvirket danskernes tillid til energibranchen.
Det er dog langt fra alle elselskaber, som har kunne mærke den faldende tillid hos de danske forbrugere. Ifølge den seneste EPSI-rapport for 2023 opnår særligt 3 elselskaber en høj score for kundetilfredshed, hvilket indikerer, at netop disse elselskaber formår at have nogle af landets mest tilfredse og tillidsfulde kunder.
OK indtager førstepladsen for højeste kundetilfredshed
I den seneste EPSI-rapport for 2023 indtager OK førstepladsen for den højeste kundetilfredshed med en kundetilfredshedscore på 72,5/100. Ifølge Sofie Breum, som er Country Manager hos EPSI Rating Danmark, er OK årets højdespringer, som har skabt flotte stigninger på tværs af mange parametre.
At OK formår at indtage førstepladsen for den højeste kundetilfredshed er særdeles positivt for OK som elselskab. Det beviser nemlig, at OK er i stand til at opretholde tilfredse og tillidsfulde kunder på trods af de mange negative historier, der har været oppe og vende i medierne gennem de seneste par år.
Stærkt efterfulgt af Go’ Energi og SEF Energi
Det er dog ikke kun OK, som har opnået en høj kundetilfredshedsscore i EPSI-rapporten. OK bliver nemlig stærkt efterfulgt af henholdsvis Go’ Energi og SEF Energi, som er to elselskaber, der også har formået at skabe en flot score.
Både Go’ Energi og SEF Energi har fået stor ros for deres kundeservice i rapporten, og det afspejler tydeligt, at der er tale om to elselskaber, der prioriterer god kundeservice. Go’ Energi får stor ros for deres kundeservice, som både opleves kompetent og imødekommende i kontakten med kunderne, hvor SEF Energi vurderes som det elselskab, der er nemmest at være kunde hos. SEF Energi har en stærk tilgang til at gøre det enkelt at være kunde hos dem.
Overvejer du at skifte til et el-produkt hos et af elselskaberne med den højeste kundetilfredshed? Klik på det ønskede elselskab på listen nedenfor, og se, hvilke el-produkter det valgte elselskab kan tilbyde lige nu.
Kilde: EPSI Energi B2C 2023.
Flere danskere har taget et aktivt valg vedr. deres elaftale
Ifølge rapporten fra EPSI har flere danskere i 2023 taget et aktivt valg vedrørende deres elaftale, hvilket er positivt. Hele 57% af danskerne har truffet et aktivt valg ved at skifte deres elselskab eller elaftale. Dette markerer en stigning på 12% i forhold til 2022, hvor andelen af dem, der foretog et valg, var 45%. Ifølge rapporten er kunderne mere engagerede, hvilket i høj grad kan tilskrives de stigende elpriser i de seneste år.
Mange elselskaber har desuden lanceret stærkere selvbetjeningsuniverser, hvor danskerne kan blive “uddannet” i elforbrug. Det har hjulpet danskerne med at sætte sig dybere ind i, hvad de har behov for i forbindelse med en elaftale – og det er en fordel, da det øger chancen for at finde den rette elaftale markant.
Har du den bedste elaftale lige nu?
Er du i tvivl om, hvorvidt du har den bedste elaftale lige nu? Hos Elberegner.dk vil vi gerne hjælpe dig med at finde en bedre elaftale. Vi anbefaler, at du indtaster din adresse i vores beregner lige her, hvorefter vores beregner finder de bedste og billigste elaftaler på Elberegner.dk. Så kan du sammenligne priserne på de forskellige elaftaler, og vurdere, hvilken elaftale, der er bedst for dig.
Sådan er kundetilfredshedsundersøgelsen lavet
Hvert år foretager EPSI Rating en uafhængig undersøgelse af kundetilfredsheden i energibranchen. Denne undersøgelse er baseret på 3.108 interviews med danske privatkunder. Resultaterne bliver inddelt på en skala fra 0 til 100, og jo højere indeksværdien er, desto bedre er kundetilfredsheden hos det pågældende elselskab.
Hovedsageligt har de fleste elselskaber en indeksværdi mellem 60 og 75, og dette interval betegnes derfor som gennemsnitsværdien. Hvis elselskabet har en indeksværdi, der overstiger 75, betyder det, at det pågældende elselskab har en særdeles høj kundetilfredshed. Har elselskabet derimod en indeksværdi under 65, kan det pågældende elselskab risikerer at miste sit kundegrundlag.
Skrevet af