Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Fast eller variabel elpris – Hvad skal jeg vælge?

Hvilken elaftale skal jeg vælge?

Skal man vælge en fast eller variabel pris på el? Det er et godt spørgsmål. Det kan nemlig være svært at afgøre, hvad man skal vælge af elaftale – skal det være el til fastpris eller variabel pris?
 

Hvilken elaftale er bedst?

Når du vælger elaftale, står valget mellem en fast eller variabel elpris. Hvilken løsning der passer bedst til dig, afhænger af dine behov og hvor fleksibel du ønsker at være i dit elforbrug.

Hvis du har mulighed for at tilpasse dit forbrug og gerne vil udnytte tidspunkter med lavere elpriser, kan en variabel elpris være en fordel. Her følger prisen markedsudviklingen og varierer fra time til time, hvilket betyder, at strømmen både kan blive billigere og dyrere i løbet af døgnet. Til gengæld kan du spare penge ved at bruge strømmen, når prisen er lavest – både på selve kWh prisen og på transportomkostninger.

Foretrækker du derimod mere forudsigelighed og stabilitet, kan en fastprisaftale være mere attraktiv. Her betaler du den samme pris per kWh i en aftalt periode, for eksempel tre måneder. Det giver dig til dels overblik over dine udgifter, men du risikerer at betale mere, end hvis du havde haft en variabel aftale – især over tid.

Fastprisaftaler kan i visse perioder være billigere end den variable løsning, men elselskaberne tilpasser løbende priserne for at sikre deres indtjening. Hvis en fastpris ikke har været rentabel i en periode, kan de hæve prisen i den næste for at kompensere.

Med en fast elpris får du altså ro i maven, men ofte til en højere pris på sigt. I videoen nedenfor kan du få hjælp til at vurdere, om en fast eller variabel elaftale passer bedst til dig.

Det seneste års tid, har vi set nogle utrolig høje elpriser på markedet. Derfor kan det være endnu sværere at gennemskue hvilken type el-aftale man skal vælge. Nedenfor forsøger vi at guide dig til, hvilken aftale du skal vælge i 2024.

Det er blandt andet situationen mellem Ukraine og Rusland, som er med til at skabe usikkerhed og svingende energipriser. Usikkerheden har medført at en stor andel elselskaber har lukket ned for deres fastpris-aftaler. Det skyldes at det er svært for elselskaberne at fastsætte en elpris, som kan være gældende for 12, 24 eller 36 måneder frem. 

Det betyder at du i øjeblikket, oftest kun har mulighed for at vælge mellem variable elpriser med timeafregning, eller kvartalsaftaler med faste priser i 3 måneder ad gangen.

Skal jeg vælge en variabel elpris eller en kvartals-aftale? 

Nedenfor giver vi dig et overblik, over fordele og ulemper ved variable elpriser og kvartals-elpriser. 

Fast elpris - kvartalspriser

Hvis du er typen, som foretrækker at kende din elpris for en fast periode ad gangen – døgnet rundt – kan du overveje en fastpris-aftale på el. Du bør dog være opmærksom på, at du typisk – og når man ser på historiske data – kommer til at betale en højere pris per kWh end ved en variabel elaftale. Det skyldes, at elselskaberne som regel indregner en risikomargin i deres beregninger, så det ikke bliver for dyrt for dem at tilbyde dig en fast pris, hvis elpriserne pludselig skulle stige.

Fastprisaftaler udbydes typisk af elselskaberne i en periode på enten 3, 12, 24 eller 36 måneder.

Elpriser, som er faste i 3 måneder ad gangen, kaldes også typisk kvartalspriser. Enkelte selskaber tilbyder også en fastpris-aftale med en varighed på én måned. Uanset varigheden laver selskaberne et forecast over, hvad de forventer, at elprisen bliver i den kommende periode.

Du kan sammenligne faste elpriser lige her. 

Variabel elpris

Med en variabel elaftale får du en elpris, der følger markedsprisen på el – time for time. Ud over timeprisen kommer der omkostninger til elselskabets fortjeneste, nemlig et spottillæg pr. kWh, abonnement og eventuelle gebyrer. Det er de eneste parametre, elselskaberne kan differentiere sig på fra et prisperspektiv.


Med en variabel elpris kan du spare penge, når elprisen er lav. Omvendt betyder det også, at du skal betale mere for strømmen, når prisen stiger. Ved at planlægge dit forbrug til de tidspunkter, hvor elprisen er lavest, kan du opnå store besparelser.

Elprisen kan eksempelvis være op til fem gange lavere på døgnets billigste tidspunkt sammenlignet med det dyreste.


Sammenlign variable priser her

Fordelene ved at vælge en fastelpris

Der kan være fordele ved at vælge en fast- eller kvartalsaftale, og du bør overveje denne type aftale, hvis:

  • Du ønsker at kende din elpris for en periode ad gangen
  • Du forventer, at elprisen vil stige i løbet af de kommende måneder
  • Du ikke orker at bruge tid på at følge elprisen time for time, da prisen er fast hele døgnet
  • Du har et mindre elforbrug og begrænset mulighed for at ændre dine elvaner (f.eks. hvis du ikke selv har opvaskemaskine, vaskemaskine eller elbil)

Fordelene ved at vælge en variabel elpris

Der er mange fordele ved at vælge en variabel aftale, og du bør overveje denne type, hvis:

  • Du er tryg ved, at elprisen kan variere over tid
  • Du har mulighed for at flytte dit elforbrug til døgnets billigste timer ved at følge elprisen time for time
  • Du har et større elforbrug – f.eks. hvis du har en elbil, varmepumpe eller hvidevarer som opvaskemaskine og tørretumbler. Jo større andel af forbruget du kan flytte til de billigste timer, desto større besparelser kan du opnå på din månedlige elregning
  • Du ønsker den billigste elaftale over tid

Elprisen er ofte lavest om natten eller i formiddagstimerne. Det kan dog være svært for mange at flytte forbruget til disse tidspunkter på grund af søvn eller arbejde.

Derfor kan det være en god idé, hvis dine hvidevarer har mulighed for at blive startet via en timer.

Rated 3.3 out of 5
Rated 4.6 out of 5

Prisudviklingen for faste og variable produkter

Grafen viser udviklingen i både variable og faste elpriser fra 2023 til 2024. Den viser, at de variable priser har været betydeligt lavere end de faste.
Personer med en fast elpris kunne derfor have sparet en del ved at skifte til en variabel elpris. 

Forsyningstilsynet har først ført statistik over elpriserne siden 2016, men udarbejder ikke længere kvartalsstatistikker. Derfor er den seneste statistik fra 4. kvartal 2024.

Skal jeg vælge en elaftale med fast eller variabel elpris?

Hvad er bedst – fast eller variabel el? El er nødvendig for alle husstande, hvis du vil have strøm i stikkontakten. Derfor er det også vigtigt at kende til dine muligheder, når du skal have en elaftale til din bolig. Der findes to forskellige muligheder, når du skal have en elaftale. Du kan enten vælge en aftale med en fast elpris eller en aftale med variabel elpris.

Vil du gerne have tryghed og kende til dine månedlige udgifter i forhold til dit elforbrug, er en fast elaftale altid det bedste valg. Her får du en fast elpris pr. kWh, så du har noget specifikt at gå efter i dit budget.

Vælger du derimod en variabel elpris, kender du ikke til den præcise elpris. Til gengæld er der mulighed for at spare penge, når markedsprisen er lav. Kigger vi på den samlede pris over en længere periode, er det typisk den variable elpris, der har den laveste pris i sidste ende. Kan du derfor indfinde dig med ikke at kende den eksakte pris, kan en variabel elpris være det rette for dig at vælge.

Om du skal vælge variabel eller fast elpris, handler altså om dine egne præferencer. En fast elpris giver dig mere tryghed og et kendskab til prisen pr. kWh hver eneste måned, hvorimod en variabel elpris både kan betyde en højere eller lavere pris alt efter markedsprisen, som du kan få et overblik over her. Det sker på den bekostning, at du ikke kender til prisen pr. kWh, men i stedet varierer den ud fra forskellige faktorer.

Hvad betyder fast pris på el?


En fast elpris er – som navnet antyder – en aftale, hvor du betaler den samme pris pr. kWh hver måned. Det kan give tryghed og ro i hverdagen, fordi du kender din elpris pr. kWh på forhånd. Du ved altså, hvad du betaler pr. kWh, uanset hvordan markedsprisen udvikler sig. 

Fast elpris kan give tryghed – men elregningen variere stadig 


Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke betyder, at din elregning nødvendigvis bliver den samme hver måned – det afhænger nemlig af, hvor meget strøm du bruger. Elregningen vil variere alt efter dit forbrug, men elprisen pr. kWh forbliver den samme i hele aftaleperioden. Med en fast elpris er du ikke påvirket af ændringer i elprisen på den nordiske elbørs. Når du laver en elaftale med fast pris, fastlåses prisen i en bestemt periode – typisk 1, 3, 12, 24 eller 36 måneder – afhængigt af, hvad elselskabet tilbyder. Det er kun selve elprisen, der er fast i perioden; andre dele af din elregning, såsom transport af strømmen via netselskabet, kan stadig variere afhængigt af tidspunktet, du bruger strømmen.

Din faste elaftale må højest være bindende i seks måneder


Ifølge reglerne må en fast elaftale højst være bindende i seks måneder, så du har mulighed for at skifte elselskab, hvis du ønsker det.
Prisen på en fast elaftale varierer fra udbyder til udbyder. Den samlede pris dækker typisk både elforbrug, abonnement og eventuelle gebyrer til elselskabet. Derfor er det vigtigt ikke kun at se på den faste elpris pr. kWh, men også på abonnementsprisen og eventuelle ekstraomkostninger – hvis du vil sikre dig den billigste løsning. 

Fordele ved en fast pris på el

Som nævnt er der en række fordele ved fast el, der er værd at tage med i dine overvejelser, når du skal beslutte dig for, om du skal vælge en fast eller variabel pris på el.

Først og fremmest er den helt store fordel, at du kender til prisen pr. kWh, du bruger. Det giver dig tryghed i budgettet, så du altid kender til den regning, der kommer måneden efter. Derudover vil du spare penge, hvis markedsprisen stiger.

Prisen på fast el varierer også, når du ikke har lavet en elaftale. Derfor er en anden fordel også, at du kan skifte til et andet elselskab, når prisen er lav. Dog skal du her være opmærksom den bindingsperiode, som du har ved dit nuværende og kommende elselskab. Du kan ikke skifte eludbyder, hvis du stadigvæk er bundet af din gamle elaftale. Ved at tegne en aftale, der eksempelvis gælder for 24 måneder, vil du få en fast lav pris på el i denne periode.

 

Ulemper ved fast pris på el

Kigger vi på ulemperne ved at vælge en fast elpris, vil du typisk betale en lidt højere pris pr. kWh om måneden i gennemsnit. Det viser statistikker hos blandt andet Seas-nve, hvor den gennemsnitlige pris ligger højere, end hvis du vælger en variabel elpris.

Ligesom du vil spare penge, når markedsprisen er høj, er en anden ulempe også, at du ikke får glæde af lavere priser, når markedsprisen falder, som det er tilfældet ved en variabel elpris.

Fordele ved fast elpris Ulemper ved fast elpris
Du kender prisen pr. kWh hver måned
Du betaler typisk en lidt højere kWh pris om måneden
Du sparer penge, når markedsprisen er høj
Du får ikke glæde af de alve priser, når markedsprisen falder

Hvad betyder en variabel elpris?


Når du skal vælge mellem en variabel eller fast elpris, er det vigtigt at forstå, hvad en variabel elpris indebærer. I modsætning til en fast elpris får du her ikke en fast pris pr. kWh. I stedet følger prisen markedsudviklingen på den nordiske elbørs, Nord Pool.

Elprisen ændrer sig time for time

På Nord Pool fastsættes elprisen på baggrund af udbud og efterspørgsel, hvilket betyder, at din pris kan ændre sig fra time til time. Med en variabel elaftale vil din elpris derfor både kunne stige og falde – ikke bare fra måned til måned, men i løbet af døgnet. Du betaler altså en varierende pris pr. kWh, som følger markedets udvikling.

Du kan følge elprisen 24 timer frem

Når du har en variabel elaftale, vil du kende timepriserne på el for de kommende 24 timer. Priserne afhænger blandt andet af det samlede elforbrug i Danmark. Skal du bruge strøm samtidig med mange andre – f.eks. om aftenen – vil prisen typisk være højere. Bruger du i stedet strøm, når der er mindre belastning på elnettet – f.eks. om natten – vil du ofte få en lavere pris.

Mulighed for at spare penge

Med en variabel elpris har du mulighed for at optimere dit strømforbrug og spare penge, hvis du bruger strøm på tidspunkter, hvor elprisen er lav. Det kan for eksempel være om natten eller i dagtimerne, hvor efterspørgslen er lavere og prisen derfor også er lavere.

Derudover bør du gå efter en elaftale med et så lavt spottillæg, abonnement og så få gebyrer som muligt. Se, hvilket elselskab der kan tilbyde dig en billig aftale her.

Fordele ved en variabel pris på el

Kigger vi på fordele ved en variabel elpris, er den største fordel, at du sparer penge på el, lige så snart prisen er lav. Din pris vil følge den nordiske markedspris, der ofte er lavere i sommermånederne end om vinteren, grundet en lavere efterspørgsel.

En variabel elpris er for dig, der gerne ikke har noget behov for at kende den eksakte pris på el hver måned, men i stedet gerne vil satse på den laveste pris, som er det store frynsegode ved variabel el.

Ulemper ved en variabel pris på el

Kigger vi i stedet på ulemper ved en variabel elpris, får du ikke den samme vished og tryghed, som det er tilfældet med en fast elpris. I stedet er der en større risiko for at få en høj elpris i nogle perioder, fordi efterspørgslen på markedet er større. Det kan særligt være i vinterperioden, hvor lave temperaturer er ensbetydende med højere elpriser.

Fordele ved variabel elpris Ulemper ved variabel elpris
Du sparer penge, når markedsprisen er lav
Din pris pr. kWh stiger, når markedsprisen stiger
Du kan bruge strømmen, når den er billigst – og dermed spare penge
Du har ikke den samme tryghed i budgettet

El til variabel eller fast pris – hvad er billigst?

Hvad er billigst – variabel eller fast elpris? Den billigste løsning for dig kan både være en fast eller variabel elpris. Det skifter nemlig, om det er billigst at vælge en fast eller variabel pris på el. Over tid vil en variabel elpris ofte komme tæt på indkøbsprisen, og det er en god løsning, når prisen på el er lav, men omvendt kan du også risikere højere priser i nogle perioder.

Vælger du derimod en fast elpris, kan du hurtigt beregne den månedlige pris på el, fordi du allerede kender til prisen pr. kWh i din elaftale. Markedsprisen for en fast elaftale vil løbende ændre sig, og ved at holde øje hos eludbyderne, har du mulighed for at sikre dig fast el til en lav pris ved at slå til på det rigtige tidspunkt, og på den måde få en billig og fast elaftale.

Det kan være en god idé at undersøge de nuværende priser på markedet. Det vil give dig et indblik i, hvor stor forskel der er på de to forskellige muligheder, og på den måde får du et bedre vurderingsgrundlag, når du skal vælge enten en fast eller variabel elaftale. 

Hvilken elaftale har jeg?

Er du i tvivl om, hvilken elaftale du har på nuværende tidspunkt? Det er heldigvis ganske simpelt at finde ud af. På din elregning står der nemlig tydeligt, hvilken elaftale du har på nuværende tidspunkt. Hvis du er i tvivl, kan du også ringe til dit elselskab.

Følg elpriserne og dit strømforbrug live

Vil du også gerne have mulighed for at følge både elpriserne og dit strømforbrug live? Så anbefaler vi, at du tager et nærmere kig på Elberegner-appen.

Elberegner-appen giver dig nemlig et hurtigt og overskueligt overblik over elpriserne i løbet af dagen, så du kan planlægge dit forbrug efter de billigste elpriser. Derudover kan du bl.a. også tilkoble din elmåler til appen, så du kan følge dit strømforbrug live. 

fast-eller-variabel-elpris

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad er fast el?

Fast el betyder at du betaler den samme pris pr. kWh hver måned. Hvis der er udsvingninger på markedsprisen, påvirker det således ikke din elpris.

 

Hvad er variabel el?

Variabel el betyder at elprisen, følger markedsudviklingen på den nordiske elbørs Nordpool. Prisen skifter afhængigt af udbud og efterspørgsel.

 

Hvad er bedst – variabel eller fast elpris?

Hvorvidt du skal vælge en elaftale med el til fast pris eller variabel pris afhænger af dine præferencer og behov. Hvis du ønsker at udnytte de billige strømtimer i løbet af dagen, bør du vælger en variabel elaftale. Ønsker du mere tryghed i budgettet, hvor du altid betaler den samme pris pr. kWh, så bør du vælge en fast el aftale.

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.

Vi gennemgår din elregning, og undersøger om du kan få en billigere aftale. Alt sammen på under 2 minutter.

Nemme sparetips til din elregning?
Du skal blot skrive dig på vores liste herunder, og vi sender dem direkte til din indbakke.

Gode råd behøver ikke være dyre, og det gør din elregning heller ikke!
sparetips-el
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.