Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

KWh pris – Hvad koster en kWh?

Det kan være svært at give et konkret svar på spørgsmålene “hvad koster el” og “hvad koster en kwh”. Det skyldes at, det du betaler pr. kWh strøm afhænger af flere faktorer, såsom din geografiske placering, dit netselskab, dit forbrug og din el-aftale.

Her på siden kan du læse mere om kWh-prisen.

 

Hvad koster el pr. kWh?

Selvom elpriserne ikke er faste, betyder det ikke, at det er umuligt at komme med et estimat på, hvor meget el koster. Men hvad koster en kilowatt?

Ifølge Forsyningstilsynets seneste elprisstatistik kostede strømmen i gennemsnit 2,64 kr. pr. kWh i 4. kvartal 2023.

Er du nysgerrig på, hvad en kWh koster lige nu? Du kan altid følge med her, hvis du vil se den aktuelle kilowatt pris.

Følg kWh-prisen og dit forbrug med vores app

Tilknyt din elmåler i vores app, og følg din kWh-pris pr. time baseret på dit forbrug. Med vores app kan du b.la.:

Hvad koster en kWh i dag?

Hvad er kWh-prisen lige nu? I grafen nedenfor kan du hurtigt og nemt se, hvor meget en kilowatt koster i dag inkl. afgifter.

Hvad koster en kWh?

Det kan være svært at svare på, hvor meget 1 kWh koster – det afhænger nemlig af forskellige faktorer. Desuden opfører priserne sig ligeså uforudsigeligt som priserne på benzin og diesel. Ved kWh-priserne kan du nemlig også opleve udsving i priserne, når du tanker din bil.

KWh-priserne ændrer sig fra dag til dag – ja, endda fra time til time. Den kWh pris, du betaler, afhænger af den elaftale, som du har indgået med dit elselskab – og det er ikke ligegyldigt for prisen, hvilken elaftale du har. Der kan nemlig være stor forskel på kWh-prisen, alt efter om du vælger en elaftale med fastlåst elpris pr. kWh eller en med variable pris pr. kWh.

  • Ifølge Forsyningstilsynets seneste elprisstatistik koster en kWh i gennemsnit 2,64 kr. inkl. moms og afgifter ved et årligt forbrug på 4.000 kWh.

Er du interesseret i den historiske udvikling i kWh-priserne igennem årene? Så kan du følge elprisens udvikling her. 

Hvad koster 1 kWh?

KWh-prisen ændrer sig time for time, og det kan derfor være svært at sige, hvad 1 kWh koster.

I 4. kvartal 2023 kostede 1 kWh i gennemsnit 0,61 kr. i Østdanmark og 0,65 kr. i Vestdanmark.

Ovenstående gennemsnitpris er fundet på baggrund af tallene i nedenstående tabel, som viser prisen på 1 kWh i løbet af 2023-2024.

Tabellen tager dog kun udgangspunkt i den rå elpris, og de forskellige afgifter er derfor ikke medregnet i prisen.

Pris pr. kWh, Østdanmark Pris pr. kWh, Vestdanmark
Jan. 2023
0,74 kr./kWh
0,84 kr./kWh
Feb. 2023
0,75 kr./kWh
0,88 kr./kWh
Mar. 2023
0,67 kr./kWh
0,74 kr./kWh
Apr. 2023
0,62 kr./kWh
0,72 kr./kWh
Maj 2023
0,49 kr./kWh
0,55 kr./kWh
Jun. 2023
0,68 kr./kWh
0,69 kr./kWh
Jul. 2023
0,49 kr./kWh
0,48 kr./kWh
Aug. 2023
0,64 kr./kWh
0,64 kr./kWh
Sep. 2023
0,64 kr./kWh
0,63 kr./kWh
Okt. 2023
0,42 kr./kWh
0,45 kr./kWh
Nov. 2023
0,61 kr./kWh
0,66 kr./kWh
Dec. 2023
0,53 kr./kWh
0,52 kr./kWh
Jan. 2024
0,58 kr./kWh
0,56 kr./kWh
Feb. 2024
0,41 kr./kWh
0,44 kr./kWh
Mar. 2024
0,46 kr./kWh
0,46 kr./kWh

Datakilde: Nordpool.com. 

Hvad er kWh? Forstå betydningen af kWh

KWh står for Kilowatt/hour eller kilowatt/time på dansk og er en måleenhed, der anvendes til at måle elforbrug med. Det sker, hver gang du anvender et elektrisk apparat i dit hjem. Men hvad betyder kWh helt præcist? Det gør vi dig klogere på her, hvor vi dechifrerer de enkelte dele, som en kWh strøm består af.

  • K står for kilo, hvilket betyder 1.000.
  • W står for watt, der er måleenhed for effekt. Watt er et udtryk for, hvor meget energi et elektrisk apparat bruger her og nu. Altså pr. sekund.
  • H står for hour, hvilket betyder time på engelsk

KWh beregner – Hvordan udregner man kWh?

På ethvert elektrisk apparat står der angivet, hvor mange watt eller kilowatt det bruger. Dette tal fortæller, hvor meget strøm apparatet bruger, når det er tændt. 

Samlet set er udtrykket kWh en forkortelse af de tre tal, der tilsammen udgør en kilowatttime. Og det udgør også et regnestykke og en kwh formel, der let forsimplet kan sættes således op.

1000/antal watt x timer = kWh

Begrebet kWh er derfor et udtryk for, hvor meget strøm du bruger, og i hvor lang tid du gør det. Det er derfor, at dit elforbrug måles i kWh, da det reelt beskriver dit elforbrug. Et elforbrug, der altid vil fremgå på din elregning

Regneeksempel på kWh

Benytter du eksempelvis en 25 watt-pærer over dit spisebord, der er tændt hver aften i 2 timer, kunne regnestykket se således ud:

25 watt / 1000 x 2 = 0,05 kWh

Hvis du betaler en gennemsnitlig pris pr. kWh lydende på 2,5 kroner, skal du derfor give 12,5 øre for at have din lampe tændt i 2 timer med en 25 watt-pærer i. Regnestykket lyder nemlig: 0,05 x 2,4 = 0,125 kroner. 

Beregn dine el-apparaters strømomkostninger

 

KWh pris – Alt du skal vide om prisen på kWh

Hvis du er på udkig efter billig el, så er du helt sikkert stødt på begrebet kWh før. Men måske har du kun oplevet ordet i underlige sammenhænge, hvor du ikke er helt sikker på, hvad kWh egentlig dækker over.

Bare rolig, du er ikke den eneste. For når det kommer til begreberne inden for elregningens domæne, er ret mange danskere i tvivl om hvordan man aflæser de forskellige begreber. Vi ved, det eksisterer. Men vi har måske aldrig rigtig sat os ind i, hvad det betyder eller indebærer.

kWh priserne er rekordhøje i øjeblikket… 

Der er flere grunde til at elprisen er på sit højeste i øjeblikket, disse kan du læse mere om i vores guide her. Men det er ikke lige meget hvilket elselskab du har, derfor kan det være en god idé at få overblikket over hvilken udbyder der er billigst. 

Det vil vi på Elberegner, gerne hjælpe dig med at få overblik over. Derfor kan du enten benytte vores sammenligningsservice eller indsende din nuværende elregning og lade os finde en billigere udbyder end din nuværende. Begge dele er uforpligtende og gratis for dig at benytte.

kWh priserne er rekordhøje i øjeblikket… 

Der er flere grunde til at elprisen er på sit højeste i øjeblikket, disse kan du læse mere om i vores guide her. Men det er ikke lige meget hvilket elselskab du har, derfor kan det være en god idé at få overblikket over hvilken udbyder der er billigst. 

Det vil vi på Elberegner, gerne hjælpe dig med at få overblik over. Derfor kan du benytte en af nedenstående services. Begge er gratis og uforpligtende for dig at benytte. 

Brug vores sammenligningservice og sammenlign elselskabernes priser og el-produkter. 

Eller du kan lade os om det. Indsend din nuværende elregning og vi forsøger at finde dig en bedere el-aftale end din nuværende.

Hvis man træffer de rigtige valg i forhold til sit elforbrug, kan der nemlig være mange penge at hente på elregningen. Vi gennemgår alt, hvad du har behov for at vide, når det kommer til elpriser.

Samtidig er det vores ønske, at vores oversigt er med til at give dig et godt overblik over, hvad dit strømforbrug egentligt dækker over. For måske er det på tide, at du tager et kig på din elaftale. Det kan nemlig sagtens være, at den trænger til en justering, eller at det er på tide, du skifter elselskab.

Træt af høje elregninger?
Find de bedste priser her

Hvad er gennemsnitsprisen pr. kWh?

Selvom det kan være svært at give et helt præcist bud på, hvad den enkelte forbruger betaler pr. kWh, så er det dog muligt at opstille en slags gennemsnitlig pris.

Normalvis kan du forvente at betale mellem 2 og 2,5 kroner pr. kWh inkl. moms og afgifter – men kWh-prisen varierer hele tiden.

I 4. kvartal 2023 kostede 1 kWh i gennemsnit 2,64 kr. inkl. moms og afgifter ved et årligt forbrug på 4.000 kWh.

 

Elpriser inkl. afgift – Hvilke afgifter betaler jeg for min strøm?

Din kWh-pris består af flere elementer, som til sammen udgør den samlede kWh-pris. Nogle af elementerne har du mulighed for at påvirke, hvorimod andre elementer er faste.

I diagrammet nedenfor kan du se, hvilke delkomponenter din samlede kWh-pris består af.

 

Sådan er din kWh-pris er skruet sammen

Ovenstående diagram tager udgangspunkt i den seneste data fra 4. kvartal af 2023, da der ikke er data tilgængelig for 2024 endnu. Diagrammet opdateres, når der er ny data tilgængelig.

Fordeling af kWh-prisens elementer på din regning:

  • 34,8% dækker over strømmen og abonnement til elselskabet
  • 18,8% dækker over betaling for transport af strøm til netselskabet
  • 26,4% dækker over elafgiften
  • 20% dækker over momsen

Tidligere var det faktisk kun 34,8% af din elregning, som går direkte til dit elselskab. Det betyder også, at du kun har mulighed for at påvirke 34,8% af din samlede kWh-pris.

 

Hvad kan jeg få for en kWh?

Nu hvor vi har gået i dybden med, hvad en kWh egentlig er for en størrelse, er det måske på tide at kaste et blik på, hvad du egentlig kan få for en kWh. For selvom man føler sig klogere på dets egenskaber, kan kWh være en lidt diffus størrelse, hvis man ikke har noget at sammenligne det med.

Som det er beskrevet i denne artikel, så bruger du strøm – og dermed kWh – hver gang du tænder for et elektrisk apparat i dit hjem. Uanset om du oplader mobilen, rister et stykke brød eller har radioen kørende som lydtapetet. Det betyder, at det faktisk koster penge, hver gang du gør en af disse små dagligdagsting i dit hverdagsliv. 

Men hvor meget af hver aktivitet, kan du egentligt købe for en kWh? Det har vil samlet en lille liste over. For ifølge British Gas kan du for én kWh gøre en af følgende ting:

Du kan se fjernsyn i 7 timer for 1 kWh.
Du kan tilberede aftensmad én gang for 1 kWh.
Du kan koge vand i køkkenets elkedel 10 gange for 1 kWh.
Du kan have dit køleskab tændt i 2 døgn for 1 kWh.
Du kan stryge sengetøj i 22 minutter for 1 kWh.
Du kan bruge din bærbare computer i 2,5 døgn for 1 kWh.
Du kan give dit beskidte service én tur i opvaskemaskinen for 1 kWh.
Du kan vaske én portion tøj i din vaskemaskine for 1 kWh.
Previous slide
Next slide
Disse tal er naturligvis kun omtrentlige tal. Det er flere ting, der spiller ind i forhold til effektiviteten. 

Har du eksempelvis meget gamle elektriske apparater til brug, som har en dårlig energimærkning, vil de derfor være dyrere energiposter end nye energioptimerede produkter. Men alligevel giver oversigten et godt billede af, hvor meget man egentlig får ud af en kWh.

 

Hvordan ved jeg, hvad mine kWh går til?

Din elregning kan kun give dig et samlet overblik over dit elforbrug i en given periode. Og det kan du sammenligne med tidligere år. Men din elregning kan ikke hjælpe dig, hvis du gerne vil have et indgående kendskab til, hvilke apparater i dit hjem, der sluger godt af dine kWh.

Hvis du gerne vil have et mere præcist billede af dit forbrug, og hvad din strøm reelt bliver brugt på, kan du anskaffe dig en energimåler til dit hjem. En energimåler er et enkelt redskab, som sættes mellem stikkontakten og et givent elektrisk apparat. Det måler herefter hvor mange kWh, der anvendes. Og du kan dermed opspore eventuelle el-syndere rundt omkring i dit hjem.

Der findes mange forskellige typer af disse energimålere på markedet, men de har, når alt kommer til alt, det samme formål: At fortælle dig præcist hvor mange kWh et givent elektrisk apparat bruger.

Se listen med energimålere hos EL&VVS her.

Hvor meget betaler jeg for en kWh?

Det er de færreste, der på stående fod kan fortælle, hvor meget de betaler for en kWh. For langt de fleste er elregningen nemlig blot noget, der kører automatisk. Noget, man ikke som sådan forholder sig til i det daglige.

Hvor meget den enkelte betaler for sin strøm er som beskrevet ganske forskelligt. Men er du i tvivl om, hvor meget du betaler for en kWh? Så tag et blik på din seneste elregning eller din årsopgørelse over dit elforbrug, der hvert år fremsættes af dit elselskab. Her vil alle detaljer om dit forbrug fremgå. Både prisen på kWh, men også hvor mange kWh du har brugt.

Bliver dit hus opvarmet af elvarme, jordvarme eller varmepumpe? Så giver det naturligvis også udslag på elregningen. Ønsker du at barbere lidt af denne pris? Så kan du faktisk ansøge om at få reduceret din elafgift.

hvor meget betaler jeg for en kwh

Er jeg en kandidat til at få reduceret min elafgift?

Hvis du ønsker at spare lidt på din elregning og mener, at du er en kandidat til at få reduceret din elafgift, er der en række betingelser, din bolig skal kunne leve op til. Det første krav er, at din bolig fortrinsvis skal være opvarmet ved hjælp af elektriske varmekilder. Altså varmekilder som en varmepumpe, gennem elvarme eller ved hjælp af jordvarme.

Men inden dine forventninger om en mulig besparelse stiger for meget, så tjek lige om du ikke allerede får en reduktion på din elregning. Disse oplysninger finder du på side 2 af din elregning ud for linjen ”Reduceret elafgift”.

Dernæst skal din bolig også være korrekt registreret i BBR. BBR står for Bygnings- og Boligregistret, der er en styrelse, som opbevarer oplysninger om alle Danmarks grunde, bygninger, tekniske anlæg og private boliger. Som ejer har du dog altid selv ansvaret for at følge op på, om BBR-oplysningerne for din ejendom er korrekte. Tjek dine oplysninger i BBR her.

Hos BBR skal du opgive de korrekte oplysninger om din elektriske varmekilde. Altså at du har jordvarme, elvarme eller varmepumpe som den primære varmekilde i dit hjem. Er de oplyste informationer ikke korrekte, eller er de ufuldendt, skal du ændre dem.

Hvis du kan opfylde disse krav, kan du søge om reduceret elafgift. Ønsker du at søge om reduktion, skal du gøre det igennem dit elselskab. Hvis du efterlever kravene, vil du med garanti kunne spare penge på din elregning med den helt rigtige elaftale. Du kan endda søge om at få elafgiften på din bolig reduceret med tilbagevirkende kraft.

 

Få reduceret elafgift i dit sommerhus, kolonihave eller feriebolig

Frem til 2019 var det kun helårsboliger, der havde mulighed for at få reduceret elafgiften. Men siden d. 1. februar 2019 har det også været muligt for sommerhuse og ferieboliger at få en reduktion i elafgiften. Og proceduren mellem de to typer boliger er ens. Du skal stadig have en bolig, der primært opvarmes ved hjælp af el, jordvarme eller vandpumpe. Og også her gælder de samme regler i forhold til at registrere din feriebolig eller sommerhus korrekt i BBR-registeret.

Ønsker du at reducere din elafgift for sommerhuset eller ferieboligen med tilbagevirkende kraft, skal du være opmærksom på, at der maksimalt gives reduceret elafgift med tilbagevirkende kraft til 1. februar 2019.

 

Kan jeg få reduceret min elafgift, hvis jeg har solceller eller en vindmølle?

Hvis du selv producerer strøm via eksempelvis en vindmølle eller et solceller på taget, skal du være ekstra opmærksom. Her er reglerne nemlig lidt anderledes, når det drejer sig om at få reduceret sin elafgift.

Ifølge SKATS retningslinjer fremgår det, at den strøm, du selv producerer til din bolig gennem solceller eller vindmølle, skal modregnes dit årlige elforbrug. Det betyder med andre ord, at du først kan få reduceret din elafgift, når dit elforbrug både overstiger den strøm, du selv producerer, samt de 4.000 kWh om året, der er gældende krav. 

Producerer du eksempelvis 1.000 kWh om året på dine solceller på taget, kan du altså først få reduceret din elafgift, når dit elforbrug ligger over 5.000 kWh (1.000 kWh + 4.000 kWh) om året.

 

Hvor meget kan du spare ved at få reduceret din elafgift?

Det er forskelligt fra hustand til hustand, hvor meget de kan modtage i reduceret elafgift. Dette beløb afhænger nemlig af husstandens forbrug. 

Satser for 2024 1/1-31/12 2024
Alm. elafgift
0,761 kr. pr. kWh
Reduceret elafgift
0,008 kr. pr. kWh
Besparelse
0,769 kr. pr. kWh

Ovenstående satser er ekskl. moms.

Du skal være opmærksom på, at de tal, der fremgår på oversigten af din elregning, er priserne ekskl. moms. Momsen skal derfor tillægges efterfølgende.

Disse tal giver et godt billede af, hvor mange penge man kan spare på sin elregning. Bor I eksempelvis i en gennemsnitlig elopvarmet bolig, hvor der anvendes 15.000 kWh til opvarmningen af boligen, kan I således indkassere en årlig besparelse på over 10.000kr., inkl. moms.

 

Sådan søger du om at få reduceret din elafgift

Hvis du ønsker at få reduceret din elafgift, skal du som beskrevet leve op til nogle krav. De kræver blandt andet at boligen primært er opvarmet af elkilder, ligesom boligen skal være korrekt registreret i BBR.

Du skal selv søge om at få din elafgift sænket. Det gør du ved at kontakte dit eget elselskab. Det er dem, der sender dig din regning, og som sørger for at registrere din ansøgning. Det kan dog være forskellige fra elselskab til elselskab, hvordan proceduren helt præcist foregår.

Hos nogle elselskaber skal du tage kontakt til dem over mail eller telefon, mens andre elselskaber har en integreret ansøgningsformular på deres hjemmeside. Sørg for at undersøge dit elselskabs hjemmeside for disse informationer, så du er sikker på, at din ansøgning om reduceret elafgift ender i de rigtige hænder.

Hvis du får godkendt din ansøgning, vil besparelsen på den reducerede elafgift formentlig blive fordelt ud over hele året ud fra et estimeret skøn af dit elforbrug. Denne måde sikrer, at din besparelse bliver jævnt fordelt over hele året. Du undgår dermed at den kun ligger sidst på året.

 

Hvad bruger vi danskere vores strøm til?

Det er selvfølgelig en ganske svær opgave præcist at formulere, hvad vi danskere bruger vores strøm til. Alligevel er det ikke umuligt at male med den store pensel og trække nogle linjer op.

For selvom vi bryster os af at være forskellige individer, så er vi faktisk ikke så forskellige endda. Og slet ikke når det kommer til vores elvaner og vores elforbrug. En gennemsnitlig dansk families strømforbrug, kan fordele sig nogenlunde således:

  • 20 % af elforbruget går til underholdning, såsom computer, spillekonsoller og musikanlæg
  • 20 % af elforbruget går til tøjvask
  • 16 % af elforbruget går til køleskab og fryser
  • 15 % af elforbruget går til fjernsynet
  • 12 % af elforbruget går til madlavningen
  • 12 % af elforbruget går til belysningen
  • 3 % af elforbruget til opvarmning af huset (Dette tal indbefatter ikke strøm brugt til elvarme, varmepumper, el-vandvarmer og lignede.)
  • 1 % af elforbruget går til diverse små elektriske apparater, der bliver anvendt i hjemmet.

Kend dit kWh forbrug – hvad koster det at…?

Det kan altid være sjovt at dykke ned i sit forbrug. Det giver et godt billede af de forskellige poster i budgettet, og hvor meget de enkelte dele egentlig er skyldige i. Og som beskrevet ovenfor, så går en stor del af vores årlige forbrug til underholdning og til køkkeninventar og madlavning.

Men selvom disse to poster står for mere end halvdelen af forbruget hos en gennemsnitlig dansk familie, så er der ifølge månedsmagasinet Samvirke nogle elektriske apparater, der er særlig gode til at sluge strøm. De har med udgangspunkt i data fra Energistyrelsen nemlig lavet en oversigt over de største elektriske syndere i vores hjem.

Vi har taget denne oversigt og regnet lidt på tallene, så den følgende oversigt viser, hvor meget det koster at bruge et givent produkt koster om året, hvis man er en gennemsnitlig dansk familie, der har en elaftale med kWh pris på 2,5 kroner pr. kWh.

  • Tørretumbler, 1.200 omdrejninger koster 1.052,5 kroner om året.
  • 42 tommer LCD koster 1.040 kroner om året
  • 55°C. koster 880 kroner om året
  • 170 l. koster 720 kroner om året
  • Vaskemaskine koster 590 kroner om året
  • Akvarium koster 587,5 kroner om året
  • Køleskab m. boks. 150 + 20 l. koster 565 kroner om året
  • Komfur med keramiske plader inkl. Standby koster 557,5 kroner om året
  • Harddiskoptager koster op imod 475 kroner om året
  • Tyverialarm koster 435 kroner om året
  • Playstation spillekonsol koster 352,5 kroner om året
  • Dvd-afspiller koster op imod 275 kroner om året
  • Vækkeur, clockradio koster 217,5 kroner om året
  • Emhætte koster 187,5 kroner om året
  • Musikanlæg koster op imod 175 kroner om året
  • Elkedel koster 110 kroner om året

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder kWh?

kWh er en forkortelse for kilowatt-time. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på kW og kWh. Helt konkret er kW en effektangivelse, hvor kWh derimod er en mængdeangivelse, som bliver brugt til at måle elforbruget.

 

Hvad koster en kWh inkl. afgifter?

Den gennemsnitlige pris for 1 kWh inklusive alle afgifter koster 2,64 kr. Dette repræsenterer den senest registrerede gennemsnitspris for et årligt forbrug på 4.000 kWh. Vær opmærksom på, at elpriserne varierer time for time, så du kan altid holde dig opdateret om den aktuelle pris inklusive afgifter ved at bruge vores oversigt.

9 kommentarer til “KWh pris – Hvad koster en kWh?”

  1. Det er noget der hedder Elforbundet. Jeg har kun læst om dem, de forhandler sig tilsyneladende frem til en billigere kilowatt pris og der er betales ikke abonnement. Er det et fornuftigt tiltag at melde sig ind.

    Svar
    • Hej Inge.

      Tak for din kommentar.

      Ja, det ser ud til at Elforbundet forhandler sig frem til bedre elpriser. Vi har ikke nogle deciderede erfaringer med løsningen, men jeg kunne forestille mig, at man kom ind på en midlertidig introduktionspris i f.eks. 6 måneder og herefter overgår til “normal” pris hos elselskabet. Det vil derfor være det samme, som at melde sig til et elselskab, der også har en sådan introduktionspris.

      Det kan være at Elforbundet kan forhandle sig til en bedre pris, men det kan jeg desværre ikke svare på, da jeg ikke har prøvet det. Men der sker ikke noget ved at prøve det af 🙂

      Håber du kan bruge svaret til noget.

      Med venlig hilsen,
      Morten, Elberegner.dk

      Svar
      • Det er ikke helt rigtigt, det du svarer vedr. elforbundet. Du kommer ind i en pulje som skifter til det selskab der byder den billigste pris. Når den aftalte tid er gået, vil elforbundet kontakte flere selskaber, og igen bliver puljen kunde hos de med den bedste pris. Altså ikke normalpris efter 6 mdr. Pt har jeg en elpris på 0,30 DKK ex moms. Det er selvfølgelig kun forbruget der kan reguleres på, da alle afgifter ligger uden for forhandlinger og er ens hos alle selskaber. Mvh Dorte

        Svar
        • Hej Dorte.

          Interessant. Så vidt jeg kan læse på Elforbundets hjemmeside, kommer man ikke automatisk med i nye runder: “Du deltager som udgangspunkt ikke automatisk i nye forhandlingsrunder…”, men kommer over på en anden aftale hos det pågældende elselskab efter endt periode.

          Med venlig hilsen
          Morten
          /Elberegner

          Svar
  2. Hvad koster det at producere el med en effektiv havvindmølle, et kraft/varmeværk baseret på fossile brændsler, vandkraft, eller et a-kraftværk?

    Svar
  3. Det er korrekt. Hvis man ikke gør noget, så overgår man til “normal flexpris” efter ca et år. Til den tid kan man dog melde sig igen ind i elforbundets nye aftale of få et års fastpris tile den pris de til den tid har forhandlet. Det er en god idé at sætte en reminder op i kalenderen. Jeg havde lige glemt det i November, hvorfor min elregning lige pludselig var mere end dobbelt så dyrt da Nettoprisen (uden afgifter) foe 1 kW/h steg fra knap 19 øre til 95 øre. Jeg har nu meldt mig ind igen i fastprisaftalen som denne gang er omkring 50øre pr kW/h.
    Hvorvidt dette er billigere end andre alternativer er nogle gange svært at overskue, især da Netto elprisen kun er en lille del af regningen.

    Svar
    • Hej Felipe.

      Det giver god mening, det du skriver, og umiddelbart også sådan jeg har forstået konceptet.

      /Morten, Elberegner.dk

      Svar
  4. Hejsa,
    Jeg har en affugter på 2000 watt som køre konstant fra september til juni…
    24 timer i døgnet.
    Hvad tror i den koster i døgnet altsa Ca…
    Vi har digital aflæsning

    Svar
    • Hej Johannes.

      Tak for din kommentar.

      Der er nogle forskellige ting som vil have indflydelse på, hvad affugteren koster i strøm. Blandt andet din el-aftale (fast eller variabel el), den endelige kWh pris og ikke mindst hvilket hastighedsniveau som affugteren kører på. 

Når du skriver at din affugter bruger 2000 w, så antager jeg det er i døgnet.

      Vi har nedenfor opstillet et eksempel, hvor vi tager udgangspunkt i din elpris er 3 kr. pr. kWh

      Regnestykket

      Watt / 1000 = kWh

      2000 / 1000 = 2 kWh

      2 kWh i døgnet * 3 kr. pr. kWh = 6 kr. i døgnet

      6 kr. * 31 dage = 186 kr. om måneden.

      /Nicoline, Elberegner.dk

      Svar

Skriv en kommentar

Nemme sparetips til din elregning?
Du skal blot skrive dig på vores liste herunder, og vi sender dem direkte til din indbakke.

Gode råd behøver ikke være dyre, og det gør din elregning heller ikke!
sparetips-el

Bliv ringet op og få svar på dine spørgsmål

Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.