Hvad koster elvarme?
Det er billigt at installere elvarme, og det er nok også derfor, at mange sommerhuse opvarmes med el. Forbruget er dog noget dyrere end andre kilder. Elvarme har en varmeffekt i forholdet 1:1. Du får altså samme mængde varme ud af det, du bruger af strøm.
Forbruger du 1 kWh, får du altså 1kWh varme. 1:1. Overvejer du at varme din bolig op med elradiatorer, er det en god ide at undersøge elprisen i din kommune. Elvarme priserne er nemlig forskellige fra kommune til kommune.
Ligesom hvis du skal i sommerhus, hvor de ofte varmer op med el, kan det være smart at undersøge kWh prisen. Det kan nemlig blive ret dyrt, hvis du tager på ferie i vinterhalvåret. Du kan tjekke det på de enkelte kommuners hjemmeside eller forhøre dig hos udlejer. Ofte står kW priser også i lejekontrakten.
Elvarme priser
Priserne på elvarme varierer som nævnt afhængig af, hvor i landet du befinder dig, og er forskellige fra kommune til kommune. Der er ikke en voldsom stor forskel, men det kan alligevel godt løbe op, når huset skal varmes ordentligt op – især i de køligere måneder.
Prisen på 1 kWh ligger typisk mellem 1-2 kr. Bor du i et gennemsnitligt parcelhus, der kun har elvarme som kilde, kan det koste omkring 25.000 kr. at opvarme dit hus. Du kan få reduceret din pris på el, hvis du udelukkende varmer op med el.
Elvarme er nemt og billigt at installere, men forholdsvist dyrt i forbrug. Du kan derfor med fordel overveje andre former for varmekilder, også hvis du vil være lidt mere grøn. Er du ude efter en mere effektiv form for elvarme, kan du med fordel overveje en varmpumpe.
De anvender el og er 3-4 gange mere effektive end den almindelige elvarme i form af elradiatorer. Her får du 3-4 kWh for hver kWh du forbruger. Pumpen er dog noget dyrere at installere, men til gengæld får du et billigere forbrug og et bedre indeklima. Og så kan det mærkes på varmeregning i mange år frem.