Elberegner.dk er en annonceside – Sådan tjener vi penge

Varmepumpe

Varmepumpe – Alt, du skal vide 

Har du planer om at skifte din nuværende boligs varmekilde? Det vil være en god investering for dig at udskifte din varmekilde til en varmepumpe. På den måde kan du nemlig spare penge på din varmeregning, ligesom du kan få energitilskud, når du vælger at energioptimere dit hjem ved hjælp af en varmepumpe.

Hos Elberegner.dk har vi forsøgt at svare på alle spørgsmål vedrørende varmepumper. Vi har lavet en guide til, hvilken varmepumpe du skal vælge, ligesom vi svarer på, hvad varmepumper koster, og hvilke typer der findes på markedet.

Luft til luft-varmepumpe

Jordvarmeanlæg

Luft til vand-varmepumpe

Varmepumpe tilbud – Sammenlign varmepumper 

Når du skifter til en varmepumpe, kan du ikke bare koble den i stikkontakten, og så virker den. I stedet er det en smule mere omstændigt at få den sat op, og det kræver fagfolk at få en varmepumpe til at virke optimalt. 

Pumpen skal placeres på en korrekt måde, ligesom der skal føres både slanger og ledninger gennem din boligs mure. Det kan være svært at regne ud, om det billigste tilbud på varmepumper også er den bedst mulige løsning. 

Eller om der i stedet er tale om et dyrt varmepumpe tilbud. Det kan vores sammenligningstjeneste hjælpe dig med. På den måde kan du sammenligne de forskellige varmepumpe tilbud og vælge det, der passer bedst til dig og dine behov. 

Når du bruger vores sammenligningstjeneste, skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt leverandører leverer et godt stykke arbejde eller ej. Finder du et godt varmepumpe tilbud her på siden, garanterer vi et godt stykke arbejde i høj kvalitet.

Det skyldes, at vi udelukkende arbejder sammen med autoriserede køle- og vvs-firmaer, som andre kunder tidligere har været tilfredse med, og som derfor leverer gode kundeoplevelser. På den måde opnår du en større tryghed, når du indhenter et tilbud på varmepumpe priser hos elberegner.dk

Hvilke fordele er der ved en varmepumpe?

Der er mange fordele ved at udskifte din nuværende varmekilde til en varmepumpe. 

Det er først og fremmest en god idé, hvis du er i gang med at energioptimere din bolig. Du sparer desuden penge på din varmeregning. Faktisk kan du reducere boligens energiforbrug med minimum 30 % ved at skifte til en varmepumpe. Hver gang varmepumpen indhenter varmen fra luften udenfor, vil du få mindst 3 kW ud af hver kW el, som pumpen forbruger. 

Det betyder, at du kan reducere energiforbruget i din bolig med op til 50 %, når pumpen yder maksimalt.

En varmepumpe er derfor en god idé for dig, der ønsker en grønnere løsning, eftersom du mindsker dit Co2-udslip. 

Valget af en varmepumpe er derfor også med til at skåne miljøet, hvilket der er stor fokus på i disse tider. Desuden kan en varmepumpe være med til at øge din ejendomsvurdering, hvis du en dag skal sælge din bolig. 

Endelig kan varmepumpen tjene sig selv hjem i løbet af kun 5-15 år. Der er altså tale om en god investering, ligesom der medfølger mange fordele, når du skifter din nuværende varmekilde ud med en varmepumpe.

Hvorfor skal jeg investere i en varmepumpe? 

Der er stadig mange danskere, der har ældre og mindre klimavenlige energikilder i deres bolig. Det kan for eksempel være et gasfyr eller et oliefyr. Men inden for de sidste par år har flere og flere boligejere indset værdien i at udskifte disse med en mere klimavenlig og langsigtet løsning, der er i stand til at udnytte jordens ressourcer. 

Bekymrer du dig om miljøet, og vil du samtidig have muligheden for at spare penge, er det en god løsning at investere i en varmepumpe.

Du skal desuden investere i en varmepumpe, fordi den kan holde i mange år, og så vil du opleve, at den nærmest ikke larmer, ligesom den er let at betjene. 

Der er sket meget inden for varmepumpeteknologien inden for de seneste par år. Nu kan du styre den blot ved hjælp af din mobiltelefon, da der er mulighed for, at den kan kobles på wi-fi. Det er især en smart løsning, når du ikke er hjemme, eller hvis du har en varmepumpe i dit sommerhus.

Hvordan virker en varmepumpe? 

Men hvordan virker en varmepumpe egentlig? En varmepumpe virker, ved at den omdanner luften udendørs til varme inde i dit hus. Den virker desuden både om sommeren og om vinteren. 

Foruden at en varmepumpe kan opvarme rummene i dit hus, kan den også bruges til opvarmning af brugsvand. Pumpen anvender strøm for at fungere, og man kan sammenligne varmepumpen med et omvendt køleskab.

En varmepumpe består af i alt fire komponenter:

  • en fordamper, som opsamler den udendørs varme
  • en termoventil, som regulerer kølemiddel, der flytter varmen ind i selve pumpen
  • en kompressor, som omdanner og hæver temperaturen på varmen
  • en kondensator, som afgiver varmen indenfor.
  • en ekspansionsventil, der gør at temperaturen og lufttrykket sænkes så processen kan starte forfra. 

Selve processen fungerer, ved at fordamperen først og fremmest opsamler energien udendørs. Det er derfor essentielt, at man installerer den et sted uden for sin bolig. 

Fordamperen går efterfølgende i gang med at opvarme kølemidlet. Eftersom kølemidlet har et lavere kogepunkt sammenlignet med vand, bliver midlet meget varmt på meget kort tid. Derfor koger det og fordamper til sidst.

Denne damp føres til kompressoren, hvor det bliver trykket sammen. Det gør, at trykket stiger, hvilket får temperaturen til at stige. Denne varme bliver givet til kondensatoren i indendørsenheden i selve varmepumpen. 

Denne proces er med til at opvarme boligen. Endelig bliver kølemidlet afkølet, hvorefter det bliver til væske igen, som løber tilbage i fordamperen gennem ventilen. 

Når det er sket, kan processen begynde forfra, og det er sådan, en varmepumpe virker.

Vælg den rigtige type varmepumpe til din husstand 

Der er tre varmepumper, der er de mest almindelige typer på det danske marked. Når du skal vælge mellem disse tre, skal du tage udgangspunkt i det behov, du har, samt nuværende opvarmningsform og varmeforbruget. 

Vi vil nu præsentere dig for disse tre almindelige typer af varmepumper, så du kan få valgt den helt rigtige type og størrelse varmepumpe til din husstand.

Luft til vand-varmepumpe 

Den første af de tre almindelige typer af varmepumper er luft til vand-varmepumpe. Det er en pumpe, der er i stand til at udnytte luftens energi ved hjælp af en udedel for efterfølgende at varme brugsvandet op i varmtvandsbeholdere, radiatorer og gulvvarme. 

Denne type varmepumpe kan anvendes som erstatning for et naturgasfyr eller oliefyr, og den leverer både varmt vand og varme. Fordelen ved en luft til vand-varmepumpe er, at den er billigere at etablere, hvilket skyldes, at den ikke kræver, at der bliver gravet jordslanger ned i din have. 

Herudover kan du stort set opnå den samme store besparelse ved at installere en luft til vand-varmepumpe som jordvarme. Du kan læse mere om luft til vand-varmepumpen her på siden.

Jordvarme

 

Fordelen ved at vælge jordvarme er, at du ved valg af denne typisk vil opnå den største besparelse på din varmeregning.

Dog skal du medregne det faktum, at jordvarme er dyrere at etablere. Det skyldes, at der skal monteres jordslanger i din have. Desuden er det afgørende, at din have er stor nok til et jordvarmeanlæg. 

En jordvarmeslange kan sagtens være op til 200 meter, hvorfor det kræver en have på et areal over 300 m2. Du kan læse meget mere om fordelene og ulemperne ved jordvarme her på siden.

Luft til luft-varmepumpe

Endelig kan du også vælge at supplere elvarmen i din bolig med en luft til luft-varmepumpe. Det er især en fordelagtig løsning for dig, der har en dyr varmeløsning i boligen såsom et oliefyr eller elvarme. I så fald kan du med en relativt beskeden investering spare mange penge ved at supplere med en luft til luft-varmepumpe. 

Pumpen skal altså betragtes som et fint supplement til den nuværende varmekilde, du har i din bolig, eller som opvarmning til sommerhuse eller mindre helårshuse.

Varmepumpen er billig både at installere og købe, eftersom den består af et simpelt system. Pumpen ligner et airconditionanlæg, og der er nogle modeller, du kan bruge til at køle dit hus ned med. 

Du kan læse mere om denne type varmepumpe her på siden.

Varmepumpelisten – Sammenlign varmepumper 

Du har mulighed for at sammenligne forskellige varmepumper på det danske marked ved hjælp af varmepumpelisten. Varmepumpelisten bliver opdateret en-to gange månedligt. 

Pumpernes effektivitet bliver testet af et uafhængigt testlaboratorium. De tester blandt andet, om varmepumpernes design lever op til kravene samt om de lever op til kravene om miljøvenlighed. Du kan tjekke varmepumpelisten ud. 

Hvis du oplever, at der er en varmepumpe, der ikke indgår på listen, kan det enten skyldes, at leverandøren ikke har ønsket, at den skulle optages, eller at den ikke er blevet testet endnu.

Varmepumpelisten er altså en nem og hurtig måde for dig at sammenligne en række varmepumper på, så du kan finde den helt rette model og størrelse varmepumpe, der passer til din bolig.

Stor eller lille varmepumpe – hvilken skal jeg vælge? 

Har du truffet beslutningen om, at du vil skifte til en varmepumpe, står du formentlig tilbage med spørgsmålet: Hvor stor skal min varmepumpe være? En varmepumpes størrelse opgøres i kilowatt. 

Hvorvidt du skal vælge en stor eller lille varmepumpe, afhænger af, hvor stort dit hus er, og hvilket varmebehov der er. Det er vigtigt, at du får valgt den helt rette størrelse varmepumpe. Det har nemlig betydning for, hvor mange penge du vil kunne spare, og den rigtige størrelse varmepumpe giver dig således den størst mulige besparelse.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en stor eller lille varmepumpe er passende til dit hus’ størrelse, kan du enten vælge at overlade opgaven til eksperter inden for området, eller du kan forhøre dig hos andre, der har en varmepumpe. Det er altid en god idé at indhente varmepumpe tilbud, for at være sikker på at du finder den bedste pris på din varmepumpe. 

Energistyrelsen tilskud varmepumpe – Kan jeg få tilskud? 

Du kan modtage økonomisk tilskud fra Energistyrelsen, når du vælger enten at energirenovere eller energioptimere dit hjem. Størrelsen af dette tilskud afhænger af to ting. 

Først og fremmest størrelsen på din bolig og energimærket på den varmepumpe, du har. Det er en god idé at søge om tilskud, da det er muligt at få dækket cirka 20 % af totalprisen, når du energirenoverer din bolig. Der er således mange penge at hente.

Derudover vil det være muligt, at få fradrag, når du opvarmer din bolig med el, som er tilfældet med en varmepumpe. Lad os tage et eksempel. 

Hvis din primære varmekilde er el, og du har et årligt elforbrug, der overstiger 4.000 kWh, har du mulighed for at få tilskud til det forbrug, som ligger over de 4.000 kWh. Du kan læse meget mere om refusion af strøm, og hvor meget du kan få i fradrag, her på siden.

Er du interesseret i at modtage Energistyrelsens tilskud til varmepumpe installationen, skal du huske at søge om tilskuddet, inden du påbegynder installationen. Ellers vil du ikke have mulighed for at få tilskuddet. 

Desuden er det et krav for at få udbetalt tilskuddet, at du får din varmepumpe installeret af en autoriseret installatør. Sørg derfor for at få søgt i god tid, og at du samarbejder med en autoriseret installatør, når du skal ansøge om tilskud til varmepumpe.

Du finder en samlet liste over autoriserede vvs-firmaer og kølemontører hos Energistyrelsen

Ansøg om tilskud til varmepumpe – Sådan gør du

Tidligere var der to måder, hvorpå du kunne ansøge om tilskud til varmepumpe. Førhen kunne du nemlig benytte dig af, håndværkerfradraget til installationen af varmepumpen. Håndværkerfradraget er dog blevet afskaffet pr. 31 marts 2022. Derfor har du kun en mulighed for at søge om tilskud til en varmepumpe, nemlig ved at ansøge om det økonomiske tilskud via sparenergi.dk

Du kan få tilskud via bygningspuljen til at lave energiforbedrende tiltag i din bolig, som f.eks installationen af en varmepumpe. Bygningspuljen og muligheden for at få tilskud til varmepumper, åbner fire gange årligt. Derfor er det en god idé at holde øje med datoerne, på Spar Energis hjemmeside. 

I mellemtiden er det en god idé at forberede de dokumenter, som skal indsendes for at få tilskud til varmepumpen. Det kan du eksempelvis gøre ved at indhente et komplet tilbud på installationen. Efterfølgende ansøger du i tilskudsportalen, hvorefter din sagsbehandling starter. Det er vigtigt at du ikke påbegynder installationen af din varmepumpe, før at du har fået godkendt din ansøgning. 

Når din ansøgning er blevet godkendt, kan du gå igang med at installere varmepumpen. Først når du er færdig med projektet, bliver tilskuddet udbetalt til dig. På sparenergi.dk kan du også læse om, hvor meget du kan modtage i tilskud til din varmepumpe, og hvilke krav du er skal opfylde.

Priser på varmepumper 

Priser på varmepumper varierer typisk fra omkring 80.000 til 160.000 kroner, det afhænger dog af flere forskellige faktorer: 

  • hvilken type varmepumpe du skal have
  • hvad varmepumpen skal kunne
  • hvor stor varmepumpen skal være.

I den forbindelse skal du overveje, hvad du er villig til at betale i forhold til den model, du får. Det er desuden vigtigt at nævne, at den billigste varmepumpe nødvendigvis ikke er den bedste. 

Pris og kvalitet hænger altså sammen. Prisen på varmepumpen hænger også sammen med, hvor mange I bor i husstanden, hvad boligens nuværende varmekilde er, og hvor stort et areal der skal varmes op.

Hvis du tænker, at disse priser på varmepumper lyder dyre, skal du huske på de mange fordele, der er ved at investere i en varmepumpe. Som tidligere nævnt halverer en varmepumpe din nuværende varmeregning, ligesom det er en grønnere løsning, der er bedre for miljøet. 

Desuden øger den vurderingen på din bolig i forbindelse med et eventuelt salg, og endelig vil den kunne tjene sig selv hjem i løbet af 5-15 år. De mange fordele ved at investere i en varmepumpe vejer derfor op for, hvad du skal betale for den. Du kan indhente et fordelagtigt varmepumpe tilbud her på siden.

Hvad koster en varmepumpe i strøm? 

En varmepumpe bruger strøm. Selvom elpriserne har været stigende de seneste par år, vil det alligevel være en god og rentabel løsning for dig at investere i en varmepumpe. Men hvor meget koster en varmepumpe i strøm? 

Det afhænger først og fremmest af den type varmepumpe, du vælger, og hvor effektivt den er i stand til at opvarme de ønskede kvadratmeter. Dog siger man, at en varmepumpe typisk vil skulle bruge et sted mellem 0,5 og 4,5 kWh per kvadratmeter. 

Vil du gerne finde den rette pris på, hvor meget en varmepumpe koster i strøm, skal du gange de kvadratmeter, den skal opvarme, med prisen pr kWh, du betaler.

Eksempler på, hvor meget varmepumpen bruger i strøm 

Vi vil nu komme med tre eksempler på, hvor meget en varmepumpe bruger i strøm. På den måde kan du udregne, hvor meget du vil skulle betale for en varmepumpe i din bolig. 

  • Med en varmepumpe med 0,5 kWh effekt per kvadratmeter,skal du typisk betale 1.000 om året.
  • Med en varmepumpe med 2,5 kWh effekt per kvadratmeter skal du typisk betale 2.000 om året.
  • Med en varmepumpe med 4,5 kWh effekt per kvadratmeter skal du typisk betale 3.000 om året.

Forskelle på varmepumper 

Du er forhåbentlig nu blevet meget klogere på, hvad du skal være særligt opmærksom på ved valg af en varmepumpe, hvilke fordele du opnår, og hvor meget det vil koste dig. 

Alligevel kan det være svært at finde ud af, hvilken varmepumpe der er det rette valg for dig. Det skyldes ikke mindst, at det umiddelbart virker til, at de er ens. 

Men det er de ikke. De varierer blandt andet i forhold til størrelse, energimærkning og pris, og derfor har vi udarbejdet nedenstående tabeloversigt for dig, så du hurtigt og nemt kan sammenligne de forskellige typer af varmepumper med hinanden. 

Luft til vand-varmepumpe Jordvarme Luft til luft-varmepumpe
Pris
60.000-120.000 kr.
Min. 100.000 kr.
10.000-25.000 kr.
Energimærkning
Kan variere
Kan variere
Kan variere
Opvarmning
Ja
Ja
Ja
Varmt brugsvand
Ja
Ja
Nej
Passende til
Helårshuse
Helårshuse
Supplement eller sommerhus
Anskaffelsesomkostninger
Mellemdyr løsning
Dyreste løsning
Billigste løsning
Besparelser
Store besparelser
Store besparelser
Mellemstore besparelser
Krav
Plads til en udedel på gruden samt gulvvarme eller radiatorer
Min. 300 m2 grund samt gulvvarme eller radiatorer
Plads til en udedel på grunden.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en varmepumpe?

En varmepumpe kan være en stor investering, det afhænger af hvilken type og varmepumpe du skal have. Priserne ligge et sted mellem 10.000 – 160.000 afhængigt af hvilken slags varmepumpe du skal have.

Hvor meget kan en varmepumpe opvarme?

Hvor meget en varmepumpe kan opvarme, afhænger af hvilken type du vælger samt hvor stort dit energiforbrug er. En luft til luft varmepumpe vil typisk kunne dække 70% af det samlede energiforbrug i en almindelig husstand.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.