OPDATERET 23. OKTOBER 2025
Regeringens finanslovsforslag om midlertidigt at reducere elafgiften er i oktober 2025 blevet omsat til et egentligt lovforslag (Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2025-26). Lovforslaget indebærer, at den almindelige elafgift nedsættes til EU’s minimumssats for elafgift for forbrugere på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Det svarer til en lempelse på 71,9 øre plus moms pr. kWh i 2026 og 2027 (2026-priser).
Den reducerede elafgift betyder, at den nuværende refusionsordning for opladning af elbiler, hvor elbilsejere kan få refunderet elafgiften betalt for opladning af elbiler, såfremt elbilsejeren har en refusions- og serviceaftale med en ladeoperatør, ændrer sig markant. Vedtages lovforslaget vil refusionen i 2026 og 2027 således alene udgøre 0,4 øre plus moms pr. kWh.
I 2025 har ladeoperatører typisk tilbudt ladebokse med stor rabat, idet der til ladeboksen medfølger en refusions- og serviceaftale til et månedligt abonnement på mellem 49-99 kr./md. Denne ordning vil ikke være økonomisk attraktiv i 2026 og 2027, idet refusionsbeløbet ikke vil overstige det månedlige abonnement.
Elberegner anbefaler derfor, at brugere, der er i markedet efter en ladeløsning, benytter sig af en attraktiv kampegne til at få erhvervet og installeret en billig ladeboks. Vedtages den midlertidige afgiftsnedsættelse for elafgiften kan serviceaftalen opsiges og en billig elaftale kan tilvælges.
Alternativt kan du købe en ladeboks uden månedlige udgifter. Visse udbydere har nemlig allerede reageret og tilbyder nu gratis serviceaftaler. Se mere nedenfor.
Regeringen har i sit finanslovsforslag for 2025 lagt op til en markant ændring af elafgiften. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil elafgiften på privat elforbrug blive sat ned til 0,8 øre pr. kWh (plus moms) fra nuværende 72,7 øre pr. kWh (plus moms) i 2026 og 2027. Det lyder måske som en teknisk detalje – men for markedet for ladebokse til elbiler kan det få stor betydning. Du kan læse mere om elafgiften her. I denne artikel belyser vi, hvordan en lavere elafgift påvirker ladeboksmarkedet.
Betydning for dit valg af ladeboks
I dag har mange elbilsejere valgt en ladeboks med refusion af elafgiften. Det indebærer, at brugeren af ladeboksen betaler et fast månedligt abonnement for en serviceaftale mod til gengæld at tilbagebetalt elafgiften (refusion) for den strøm, der bruges til opladning af bilen. Ladeoperatøren har desuden ansvaret for at vedligeholde bokse, hvis der måtte opstå fejl eller andet. Ordningen har gjort det attraktivt at vælge en sådan løsning, fordi refusionen selv ved et lavt kørselsforbrug overstiger prisen på serviceaftalen.
For dig med en serviceaftale
Vedtages regeringens finanslovsforslag vil det betyde, at mange ikke vil få en direkte økonomisk gevinst ved at bibeholde en ladeløsning med refusion. Udgiften til serviceaftalen (49 – 99 kr./md.) vil nemlig overstige refusionsbeløbet. Det er dog vigtigt, at brugeren er opmærksomme på, at et fravalg af serviceaftale også betyder, at man selv har ansvaret for, at boksen fungerer og virker, som den skal.
For dig med en “all you can charge model”
En lavere elafgift vil betyde, at du skal køre (endnu) længere for at få en økonomisk gevinst ved de såkaldte “all inclusive” abonnementer, som udbydes af eksempelvis Clever eller Norlys, da prisen for at hjemmelade vil falde (ca. 90 øre/kWh). Er du i dag abonnement hos Clever, Norlys eller en anden udbyder med fri opladning mod en månedlig betaling bør du derfor genbesøge, om det kan betale sig. Det kan være dyrt at lade være.
Større frihed og fleksibilitet
Vedtages den midlertidige afgiftsnedsættelse for elafgiften har det betydningen for dit valg af ladeboks til din elbil. Behovet for en serviceaftale vil være mindre, og du vil derfor have større frihed til at vælge det elselskab, der passer til dit forbrug, uanset ladeoperatør. For dig som forbruger vil det betyde:
Større frihed: Du er ikke afhængig af en aftale med en specifik ladeoperatør.
Mindre administration: Ingen behov for månedlig refusionsafregning.
Bedre totaløkonomi: Når afgiften er lav i sig selv, bliver det billigere og mere overskueligt at have en ladeboks, du blot ejer selv.
Elafgiftsreglerne kan således betyde, at markedet for ladebokse bevæge sig mod en mere enkel model, hvor forbrugeren køber sin ladeboks direkte og undgår løbende abonnementsbetalinger. Det er dog usikkert, hvad der sker efter 2027, hvorfor det stadig er vanskeligt at planlægge langsigtet.
Eksempler på ladebokse uden abonnementer
Muligt*
1.750 kr.
Valgfrit*
Valgfrit*
Muligt*
1.750 kr.
Valgfrit*
Valgfrit*
- BLACK NOV. PRIS
Muligt*
N/A
Valgfrit*
0 kr./md.
- NYHED: God til solceller
Inkluderet
1.000 kr.
Valgfrit*
Valgfrit*
* Valgfrit/muligt: Installation kan tilvælges til et fast beløb. Fravælges el- og serviceaftale frafalder viste rabatter for ladeboks.
Konklusion
Forslaget om lavere elafgift kan ændre spillereglerne for ladeboksmarkedet. Hvor refusionsaftaler tidligere var økonomisk attraktive, kan det fremover være en bedre løsning at købe en ladeboks uden serviceaftale. For elbilsejere betyder det større frihed, færre faste udgifter og en enklere hverdag.
Hvis du står over for at skulle vælge ladeboks, er det derfor en god idé at følge udviklingen i finansloven tæt og samtidig overveje en ladeboks tilbudt på en attraktiv kampagne, hvor du efter maksimalt 6 måneder kan vælge at opsige din serviceaftale.
Husk i den forbindelse altid, at dit valg af elselskab har stor betydning for, om du har den billigste løsning.


