Vælg den rigtige effekt til din ladeboks
Med en bil, der skal lades op derhjemme, er energiforsyningen til køretøjet ikke overstået på lige så kort tid, som du kan være vant til det fra tankstationer og traditionelle biler med forbrændingsmotorer. Du er derfor nødt til at planlægge din opladning, og du skal overveje, hvor stor effekt ladeboksen skal have. Ladeboksens effekt, som du måler i kW, er det, der fortæller dig, hvor hurtigt batteriet i elbilen er om at lade helt op.
Har du eksempelvis et batteri på 22 kWh og kan lade med 11 kW, vil det tage ca. 2 timer, før batteriet er helt ladet op. Du finder frem til ladetiden ved at dele batteriets effekt med den effekt, dit ladekabel kan præstere.
Hvilken effekt skal din ladeboks have?
Effekten på din ladeboks hænger igen sammen med din husstands behov for kørsel. Kører du ganske få ture i løbet af en uge, kan en ladeboks med lille effekt sagtens være en fin løsning. Lille effekt betyder her typisk 3,7 kW. Med den effekt kan du lade din elbil op i døgnets ydertimer, hvor strømprisen oftest er lavest. Du skal dog være opmærksom på, at har du et af de store elbilbatterier på 85 kWh, skal du sætte næsten et helt døgn af til fuld opladning.
De fleste mennesker lader op derhjemme og har i øvrigt et kørselsbehov, der kræver, at bilen er til rådighed hver dag. Her vil en ladeboks med 11 kW betale sig, da selv de største bilbatterier vil være ladet helt op, fra du går i seng klokken 23 og står op klokken 7.
Skal din ladeboks til elbil kunne klare mere end én opladning på et døgn eller vil du være sikker på at kunne udnytte få billige timere effektivt, skal du have fat på en lader med større effekt. Her kan du få en ladeboks med 22 kW, men det er de færreste almindelige husstande, der har så stort et energibehov. Overvej derfor dit reelle behov, da omkostningerne med så kraftfuld en lader også er større end for de mindre modeller.
Vælger du 22 kW-løsningen, bør du have en autoriseret elektriker med på råd, da det ikke er alle husstande, der kan klare så kraftig en ladeboks til elbiler. Selve installationen kræver som regel også et dybere kig i pengepungen.
Du kan læse mere om valget mellem 11 kW ladeboks og 22 kW ladeboks i vores guide om valget mellem 11 kW og 22 kW lader.