Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Aflæsning af elmåler

Elmåler aflæsning er måske ikke ligefrem det mest interessante emne, men ikke desto mindre er det noget, som er vigtigt så længe, du er elkunde.

Aflæsning af elmåleren er nemlig godt at kunne, når det kommer til at skulle forstå sin elregning. Det sikrer at du bliver afregnet korrekt og kan være godt for din pengepung. 

Du sidder nok med mange spørgsmål om aflæsning af din elmåler, hvad fjernaflæsning betyder, hvordan en elmåler virker og hvordan du bedst foretager en måleraflæsning.

Alt det vil vi forsøge at besvare i denne guide, så du efterfølgende er godt klædt på, til at foretage en korrekt elmåler aflæsning.

Hvad er en elmåler?

Hvis vi lige træder et par skridt tilbage og besvarer spørgsmålet: Hvad er en elmåler?

Når man taler om at måle el, så menes der i praksis, at der foretages en måling af de kilowatt-timer, som husstanden forbruger. Kilowatt-timer kender vi også som forkortelsen kWh og er altså det som elmåleren viser. 

Overordnet findes der to typer af elmålere, nemlig de manuelle og de fjernaflæste elmålere. Derudover eksisterer der selvfølgelig forskellige modeller og mærker.

I udgangen af 2020 blev der dog indført et lovkrav om at alle elmålere skulle være fjernaflæste, hvilket gør at man ikke længere selv behøver at aflæse elmåleren. Det giver dig samtidig også mulighed for at følge med i dit aktuelle elforbrug time for time.

 

Hvorfor er elmåler aflæsning vigtigt? 

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at der kan være forskellige grunde til, at man har behov for aflæsning af sin elmåler.

Siden udgangen af 2020, har der været lovkrav om fjernaflæste elmålere, hvilket gør at størstedelen af de elmålere, som er opsat i Danmark på nuværende tidspunkt, er fjernaflæste eller er ved at blive det.

Det betyder at ens netselskab og elselskab automatisk får besked om dit elforbrug, hvilket gør det ganske enkelt og rart for dig som forbruger. Du kan dog fortsat have behov for at vide, hvordan man laver en elmåler aflæsning.

Nedenfor har vi listet tre grunde til, hvorfor du kan have behov for at skulle lave en aflæsning af el i din husstand.

  1. Aflæsning af elmåler ved flytning – Dette er vigtigt for at undgå at skulle betale for nye eller tidligere beboeres elforbrug. 

  2. Aflæsning af elmåler, hvis du overvejer at skifte elselskab – Hvis du er på udkig efter en ny el-aftale er det vigtigt at kende sit forbrug for at kunne finde en ny og bedre aftale.

  3. Aflæsning af el for at sænke dit forbrug – Noget tyder på at hvis man øger sin bevidsthed om sit elforbrug, er det også lettere at sænke det.

Vi vil i det følgende afsnit uddybe hvordan du kan aflæse din elmåler, afhængigt af hvilken af ovenstående grunde du har til det.

Hvordan aflæser man en elmåler?

Hvordan aflæses en elmåler? Det afhænger af, hvilken type elmåler, du har derhjemme. Der er primært to typer elmålere: mekaniske elmålere og digitale elmålere.

Her er en guide til, hvordan du aflæser begge typer:

 

Mekaniske elmålere

Disse elmålere har normalt et sæt af drejeskiver, der hver repræsenterer en decimal i målingen.

Aflæsning af drejeskiver

  • Se på hver drejeskive fra venstre mod højre.
  • Noter tallet, som viseren peger på. Hvis viseren står mellem to tal, skal du notere det laveste tal. Hvis viseren står direkte på et tal, skal du også tjekke den næste skive til højre. Hvis den skive endnu ikke har passeret 0, skal du notere det laveste tal.

Samling af tal

  • Saml tallene fra venstre mod højre for at få den samlede aflæsning. For eksempel, hvis dine skiver viser 4, 9, 2, 7, 1, er din aflæsning 49271 kWh.


Digitale elmålere

I dag er størstedelen af alle elmålere fjernaflæste, hvilket betyder, at de automatisk kan sende forbrugsdata til energiselskaberne uden behov for manuel aflæsning. Hvis du har brug for at aflæse din digitale elmåler manuelt, kan du gøre det således:

Find displayet

  • Kig på elmålerens skærm. Den viser normalt tal, der repræsenterer energiforbruget.

Noter tallene

  • Noter tallet direkte fra displayet. Displayet kan skifte mellem forskellige aflæsninger, såsom totalforbrug, dagligt forbrug, natforbrug, etc.
  • Sørg for at tage den relevante aflæsning, som normalt er totalforbruget i kWh.

Aflæsning af elmåler ved flytning

Selvom størstedelen af alle elmålere som sagt er fjernaflæste i dag, kan det fortsat være en god idé, at du selv aflæser din elmåler, i forbindelse med flytning.

Dette er uanset om det drejer sig om ind- eller udflytning, for at sikre at du ikke betaler for mere end du rent faktisk har brugt. Det kan samtidigt være smart, for at sikre at fjernaflæsningen af elmåleren er sket korrekt. 

Vi anbefaler derfor altid, at du aflæser din elmåler den dato du enten fraflytter eller flytter ind i din nye bolig. Du bør notere tallet fra måleren ned, så du er sikker på at den opgørelse du modtager fra el- og netselskabet er korrekt. Du sikrer samtidig også at du ikke skal hæfte for den nye beboers forbrug.

Står du overfor en flytning, kan du læse mere om hvordan du melder flytning til dit elselskab her.

Som med mange andre elektriske apparater, så findes der mange forskellige slags elmålere og der kan være forskel på funktionerne og måden elmåleren betjenes på fra måler til måler. Dog er der nogle funktioner som går igen, når det kommer til hvordan du kan aflæse elmåleren.

aflæsning af elmåler

Hvordan foregår fjernaflæsning af elmåler?

Eftersom størstedelen af alle elmålere er fjernaflæste, vil vi tage udgangspunkt i aflæsning af en digital elmåler i følgende eksempel. Eksemplet vil vise en radius el aflæsning, da dette er et af de største netselskaber i Danmark.

Første trin når du skal aflæse din elmåler er at finde frem til, hvor den er placeret i din bolig. Du finder typisk elmåleren placeret i dit el-skab, som også er der, hvor du finder dine elsikringer.

Din elmåler vil være udstyret med flere forskellige funktioner og det digitale display vil vise tal, som afhænger af de valgte indstillinger på elmåleren.

Når du aflæser elmåleren vil du kunne finde frem til følgende oplysninger: 

  • Dit nuværende kWh-forbrug
  • Dit totale kWh-forbrug siden elmåleren blev opsat
  • Hvordan dit kWh-forbrug har udviklet sig over en given periode
  • Din egen produktion hvis du f.eks. har solceller

Aflæser du måleren i forbindelse med flytning, anbefaler vi at du noterer dit totale kWh-forbrug ned, siden du overtog boligen. Alternativt kan du aflæse det totale forbrug som er brugt på elmåleren siden den blev opsat. På den måde vil der ikke herske nogen tvivl om, hvilken del af forbruget som du skal hæfte for på elmåleren ved flytning.

 

Aflæsning af el hvis du vil skifte udbyder 

Du kan også gøre klogt i, at kunne aflæse din elmåler, hvis du overvejer at skifte elselskab og sammenligne priserne på strøm. Dit samlede kWh-forbrug spiller nemlig ind på den endelig kWh-pris som du kommer til at skulle betale.

Der er to metoder du kan benytte dig af, hvis du har behov for at aflæse el i forbindelse med at skifte elselskab.

Du kan først og fremmest benytte dig af ovenstående guide, her vil det dog være relevant at du aflæser elmålerens forbrug for det seneste år, da det vil være denne information som er relevant, når du skal afsøge markedet for en bedre el-aftale. 

Der findes dog også en alternativ løsning, så du er fri for at skulle aflæse elmåleren. I stedet for kan du nemlig nøjes med at finde din seneste elregning frem. På denne vil du typisk kunne aflæse dit årlige forbrug eller den seneste periodes forbrug.

Er det kun periodens forbrug som er angivet (typisk et kvartal), skal du huske at omregne dette til det årlige elforbrug.

elmåler aflæsning skift elselskab

Sænk dit elforbrug ved at aflæse din elmåler 

Noget tyder på, at det er nemmere at spare på strømmen, hvis man holder øje med sit strømforbrug. Når man øger sin bevidsthed om hvor meget strøm man bruger, bliver man helt automatisk bedre til at slukke for den strøm, som man ikke bruger.

Også i denne situation kan du med fordel holde øje med dit kWh-forbrug, enten ved at aflæse din elmåler eller din elregning.

Flere elselskaber tilbyder også muligheden for at følge sit forbrug via en app, på den måde mærker du som forbruger særligt fordelen ved at være overgået til fjernaflæste elmålere. De fjernaflæste målere giver dig også mulighed for at bruge strømmen når den er billigst, f.eks. om natten. Elselskaberne har nemlig mulighed for at afregne dig for strømmen time for time.

 

Følg dit strømforbrug live gennem vores app

Det kan være noget af en bøvlet opgave at holde styr på, hvor meget strøm man egentligt bruger derhjemme. Hos Elberegner har vi derfor udviklet vores egen app, som gøre det væsentligt nemmere for dig at holde øje med husstandens strømforbrug.

Gennem appen har du nemlig mulighed for at tilslutte din elmåler, så du kan følge dit elforbrug live. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvordan aflæser jeg min elmåler?

Det er forskelligt fra elmåler til elmåler, hvordan den aflæses. Du kan typisk finde svar på hvordan den præcise model betjenes i den tilhørende manual. Har du ikke længere manualen, kan du forsøge at kontakte dit elselskab for hjælp.

 

Skal jeg selv aflæse elmåler?

Nej, du skal sjældent selv aflæse din elmåler. Heller ikke i forbindelse med flytning eller lignende, det kan dog være en god idé, for at sikre at opgørelsen sker korrekt og så du undgår at betale for andres forbrug.

 

Min elmåler måler forkert – Hvad gør jeg?

Hvis du har mistanke om at din elmåler, ikke måler korrekt, har du mulighed for at få den testet. Du skal henvende dig til dit elselskab, for at få dem til at afprøve elmåleren. Typisk skal du selv afholde udgiften, hvis det viser sig at der ikke er fejl på elmåleren.

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.
Nemme sparetips til din elregning?
Du skal blot skrive dig på vores liste herunder, og vi sender dem direkte til din indbakke.

Gode råd behøver ikke være dyre, og det gør din elregning heller ikke!
sparetips-el

Bliv ringet op og få svar på dine spørgsmål

Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.