Elberegner.dk er en annonceside – Sådan tjener vi penge

Solcelleanlæg 6kW

Solcelleanlæg 6 kW: Alt du skal vide

Går du med tankerne om at få din elektricitet fra mere bæredygtige kilder? En måde at få strøm til husstanden på og samtidig udlede mindre CO2 er ved at få installeret et solcelleanlæg 6 kW på taget. 

Et solcelleanlæg er både godt for miljøet og en mere økonomisk investering for din husstand på sigt. Du kan dermed få en betydelig besparelse på den månedlige elregning.

I denne guide vil der være svar på de spørgsmål, du måtte have omkring 6 kW-solcelleanlæg, og vi vejleder dig i, hvilke fordele der er ved anlægget i forhold til både pris, strømudledning og tilskud.

 

Hvad er et 6 kW-solcelleanlæg?

Anlægget er først og fremmest drevet af den solenergi, som opfanges gennem solcellemodulerne, der sammen drives af en inverter. Et solcelleanlæg på 6 kW kan omdanne omkring 20 % af den opfangede solenergi til elektricitet, og det har derfor en høj effektivitet.

Det fungerer på den måde, at panelerne ofte vil blive installeret på taget af din bolig. Vinduespartierne kan også bruges, bare der er tale om en sydvendt overflade, som ikke vil blive tildækket af skygge. Det er stadig muligt at generere el uden sol, men i mindre grad.

Der findes to typer 6 kW-solcelleanlæg:

  • Nettilsluttet

Dette er det mest anvendte solcelleanlæg i Danmark. Her tilsluttes et offentligt elnetværk, og den strøm, du ikke selv bruger, vil blive ledt videre til andre. Din strøm går altså ikke til spilde, men kan sælges til andre husstande.

  • Stand alone

Denne type ses ofte på kolonihaver og både, da de ikke behøver så meget strøm. Her tilsluttes solcelleanlægget ikke til elnettet, og du kan derfor ikke sælge strømmen til andre. I dette blogindlæg kan du læse mere om solcelleanlæg til din kolonihave.

Der tales i dag en del om solcelleanlæg på 6 kW på baggrund af regeringens beslutning om, at man ikke må levere mere end de 6 kW-timer til det offentlige elnet. Derfor er det vigtigt at sikre sig ved at investere i en begrænsning, så du ikke overskrider de tilladte kW i timen.

Du kan læse mere om regeringens aftale omkring solcellebegrænsning her.

hvad-koster-solcelleanlæg-6kW

Hvad koster et 6 kW-solcelleanlæg?

Det kommer selvfølgelig an på både mærke og kvalitet, men en solcelleanlæg 6 kW-pris ligger typisk mellem 70.000-100.000 kr. inklusive montering. 

Tager man udgangspunkt i en almindelig husstand bestående af en familie med to voksne og to børn, er det forventeligt, at anlægget kan give en besparelse på 1.388 kr. om året med en kWh pris på 2,3 kr.

Prisen kan dog variere på baggrund forskellige faktorer:

  • antal personer i husstanden
  • kvaliteten af anlægget
  • hvilken garanti, anlægget skal omfattes
  • hvorvidt anlægget er installeret på taget eller jorden
  • hvorvidt panelerne er installeret på tagstenene eller integreret i taget.

Man skal se på installationen af et solcelleanlæg som en investering – og ligesom med alle investeringer, er det vigtigt at vide, hvornår den har tjent sig selv hjem igen.

Vælger du et solcelleanlæg på 6 kW, vil din investering have tjent sig selv hjem efter cirka 7-10 år. Du får dog mest muligt ud af at vælge en VE-godkendt installatør og dermed sikre en hurtigere selvindtjening.

Hvad betyder 6 kW?

Mange blander udtrykkene kW og kWh sammen. W står for Watt, hvilket er en måleenhed for hastighed, og altså hvor lang tid det tager energien om at blive enten produceret eller forbrugt. Taler vi om energimængden, er der tale om kWh – kilowatt i timen.

Ud fra ovenstående vil det altså sige, at solcelleanlægget, når det har en effekt på 6 kW, genererer elektricitet med en hastighed på 6 kilowatt, hvilket svarer til en mængde energi, som leveres på 6 kilowat timer.

Fordele ved et 6kW-solcelleanlæg

Der er åbenlyse fordele ved at investere i et solcelleanlæg på 6 kW – her tænker vi på den økonomiske besparelse og den faktor, at det er en mere miljøvenlig energigenerering til din husstand. Når du vælger en 6 kW-løsning i stedet for eksempelvis et 3 kW-anlæg, leveres der flere kWh til det offentlige elnet.

Derudover er andre fordele som:

  •   den lange levetid på et anlæg
  •   støjsvaghed
  •   videresalg af den overskydende el.

6 kW-solcelleanlæg: Hvor stor er den årlige produktion af strøm?

En gennemsnitlig husstand med to voksne og to børn vil cirka forbruge 4500-5000 kWh om året. Et solcelleanlæg på 6 kW har en årlig produktion, som ligger mellem 5800 til 6000 kWh på årlig basis, og det er altså i stand til fuldt at kunne dække husstandens årlige energiforbrug. I dette tilfælde vil det også være muligt at sælge den overskydende el gennem elnettet.

Du skal dog huske, at dit 6kW-solcelleanlægs endelige ydeevne altid vil være betinget af  forhold som vejrforholdene, og hvordan du har mulighed for at placere dit anlæg.

6 kW-solcelleanlæg: Sælg din overskydende strøm

Har du valgt at investere i et solcelleanlæg på 6 kW, har du mulighed for at sælge din overskydende strøm gennem anlæggets tilslutning til det offentlige elnet. Dette gør et solcelleanlæg på 6 kW mere miljøvenligt, fordi din energi ikke går til spilde.

Du må dog kun tjene 7000 kr. skattefrit om året gennem dit salg af strøm. Derefter skal du betale 60 % af den solgte strøm. Det er derfor vigtigt, at du går ind på Skats hjemmeside og indberetter din indtjening.

 

Kan jeg få tilskud til et 6 kW-solcelleanlæg?

Det er ikke længere muligt at få tilskud til dit solcelleanlæg på 6 kW, men det er værd at notere, at håndværkerfradraget i 2021 blev fordoblet, hvilket vil give dig en besparelse på monteringens pris. Når du energirenoverer, vil du kunne få dit fradrag på en arbejdsløn op til 25.000, hvilket gælder hver person i husstanden, som er over 18 år. 

solcelle anlæg i åbent landskab

Solceller

Solceller: Alt, du skal vide om solceller og solcelleanlæg Du har helt sikkert set eller hørt om solceller før. Solceller er for dig, der gerne

Læs mere »
saadan_virker_solceller

Hvordan virker solceller?

Hvordan virker solceller? De fleste mennesker kender til solceller, men hvordan virker solceller egentlig? Solceller fungerer ved, at de producerer elektricitet via strålerne fra solen.

Læs mere »

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.