Har du planer om at energirenovere din bolig? Der er efterhånden mange muligheder for at lave grønnere løsninger, når det handler om din bolig. Det er ikke blot en god løsning for klimaet og miljøet, men også for din pengepung. Der er nemlig mange penge at spare på den lange bane, hvis du f.eks ønsker at skifte dit oliefyr til en varmepumpe, få solceller eller andre grønne alternativer.
Energirenovering kan dog hurtigt blive en dyr investering, men ser man langsigtet på det, er det oftest en god investering. Fordi det typisk er dyrt at lave energirenoveringer, så kan der være behov for et energilån for nogle, så de kan komme i gang med renoveringen.
Hvad er et energilån?
Et energilån er særligt tiltænkt dig, som ønsker at lave grønne energiforbedringer i dit hus, lejlighed eller sommerhus. Et energilån kan både bruges til at foretage mindre forbedringer af din bolig, men også større renoververingsprojekter, som er omkostningstunge. F.eks at få lavet jordvarmeanlæg eller solceller.
Et energilån fungerer på samme måde som et traditionelt lån, hvor du betaler et fast beløb hver måned af lånet. Et energilån, vil på sigt kunne give dig besparelser på dit varme- og energiforbrug.
Energiforbedrings muligheder
Alt afhængigt af hvilken type bolig du har, har du mulighed for at lave en række forskellige grønne forbedringer ved din bolig.
Du kan blandt andet bruge et energilån til at forbedre din bolig med:
- Solceller
- Energivinduer
- Isolering
- Solfangere
- Fjernvarme
- Naturgas
- Udskiftning af tag
Energilån rente
Når du skal låne til at energirenovere din bolig, er der hos nogle banker mulighed for at få energilånet rentefrit. Dette gælder typisk for mindre projekter, hvor investeringen koster under 60.000 kr.
Generelt vil der oftest med et energilån, følge en lavere rente. Det skyldes at en energirenovering i de fleste tilfælde, vil føre til en besparelse på dit varme- og energiforbrug, derfor vil energilånet have en lavere risiko for både dig og banken.
Hvis du ønsker at tage et energilån til at forbedre din bolig, anbefaler vi, at du undersøger markedet grundigt inden. Derfor er det en god idé at:
- Sammenligne priserne på energilån, herunder renterne, løbetiden på lånet og den månedlige ydelse
- At lave en beregning over hvor meget energioptimeringen ca. du vil give dig af besparelser på dit varme- og energiforbrug.
- Sammenhold ovenstående besparelse med den månedlige udgift for lånet, for at se om det er et lån som kan give mening for dig.
- Er du i tvivl, søg rådgivning ved din bank.
Husk du kan søge tilskud til projektet
Når du energirenoverer din bolig, har du mulighed for at søge tilskud hos Bygningspuljen. Hvis du er berettiget til tilskuddet, vil det formentlig kunne minimere størrelsen på dit energilån en smule. Du kan læse meget mere om energitilskud i vores guide her.