fbpx

Vedvarende energi

Når det kommer til energikilder, findes der flere forskellige paraplybetegnelser for en stor gruppe af forskellige former for energi. Heraf finder vi to store, der for mange er velkendte: fossile brændstoffer og vedvarende energikilder.

Fossile brændstoffer er energikilder som kul og olie, der er blevet produceret over millioner af år. Disse består af døde dyr og andet organisk materiale, der er blevet sammenklemt gennem mange millioner år og har skabt brændsel. Kendetegnet ved disse er, at de er hyppigt anvendt, men samtidig udgør stor skade for vores miljø og klima.

Det kan imidlertid være svært at udpege, hvad der er tale om, når det handler om vedvarende energi. Derfor giver vi dig alle de svar, du har brug for, i denne artikel. Vi fortæller dig mere om, hvad vedvarende energi er, hvilke vedvarende energiformer der anvendes hyppigst, og hvorfor vedvarende energi er et stort fokuspunkt i forbindelse med miljøforskning.

Grøn Energi

Solenergi

Vandkraft

Vindenergi

Hvad er vedvarende energi?

Som nævnt er vedvarende energi en samlebetegnelse for energiformer som vindenergi, solenergi, vandkraft, bioenergi og andre teknologier, der ikke hører til gruppen af fossile brændstoffer. Definitionen af vedvarende energi bunder i energiformernes vedvarende energipotentiale og reduktion af udledningen af CO2. Disse energiformer er nemlig skånsomme for miljøet, i og med at vi sjældent afbrænder brændstoffer, men i stedet bruger naturlige kilder. Derfor kaldes det også grøn energi.

Herhjemme har regeringen et mål om at gøre Danmark 100 % uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Dermed skal Danmark selv kunne producere nok vedvarende energi til at være selvforsynende for hele Danmarks forbrug. Dette er en vigtig del i at nå de fastsatte mål i diverse miljøplaner, da CO2-udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer spiller en afgørende rolle.

Der findes forskellige former for vedvarende energiformer, og derfor er der mange forskellige at arbejde med. Herhjemme udnytter vi forskellige former, som vi i denne artikel vil uddybe nærmere.

Biogas

Først og fremmest har vi bioenergi, der er organisk materiale eller biomasse, der er blevet omsat til energi. Biomassen kan afbrændes direkte eller omsættes til eksempelvis træpiller, biogas eller bioethanol. I dag udgør bioenergi mere end 60 % af Danmarks samlede energiforbrug, når det kommer til vedvarende energi, og det er samtidig et område, der er i konstant vækst. Her forsøger Danmark at udskifte fossile brændstoffer med eksempelvis træpiller, halm eller flis.

Biomasse kan nemt lagres, hvilket kan være en udfordring med andre vedvarende energikilder. Derfor er der et kommercielt potentiale i biomasse herhjemme, i og med at vi nemt kan lagre energien.

Når det kommer til biogas, kan det samtidig være en gasart, der kan gå ind og erstatte naturgas. Naturgas er ikke en vedvarende energikilde, og det er ligeledes et fossilt brændstof, som vi vil løbe tør for gennem årene. Derimod er biogas en uudtømmelig kilde, der samtidig passer bedre på vores miljø. Begge gasarters byggesten er primært metan, men hvor det naturlige indhold er højere i naturgas. Her finder du en mængde på hele 90 % til forskel for 60-65 % i biogas.

Solenergi

Når det kommer til solenergi, er det energi, der genereres gennem solens stråler. Solenergi produceres af solens stråler, der opfanges af enten solfangere eller solceller. Herhjemme er det primært solcelleenergi, som vi anvender til opvarmning, elektricitet og fjernvarme.

I dag er mange husstande blevet selvforsynende med el gennem solceller, men dette er stadigvæk et dyrt projekt. Derfor vælger mange en eludbyder, hvor man kun betaler for den mængde af solenergi, som man anvender.

Solenergi er én af de hyppigst anvendte energiformer herhjemme, og dette er især på baggrund af, at solenergi er en vigtig energikilde for fremtiden. Selvom vi lever nordligt, har vi stadigvæk rig mulighed for at producere solenergi. Solens stråler trænger nemlig igennem skyerne, og dermed bliver der fortsat produceret energi fra solens stråler, selvom det er overskyet.

Vindenergi

Hvis der er én vedvarende energikilde, som danskerne særligt er kendt for, er det vindenergi. Denne energikilde bliver typisk produceret gennem vindmøller, og tilbage i 2016 stod vindenergien for hele 38 % af Danmarks samlede forsyning af elektricitet. Dette er muligt i Danmark, i og med at vi har gode forudsætninger for store vindmølleparker, samtidig med at det er en af de billigste måder, hvorpå man kan udvide en elproduktion.

Vindenergi produceres af vindmøller, hvor møllevingerne drives rundt af vinden. Når selve møllen roterer, bliver bevægelsesenergien omdannet til elektricitet. Vindmøller kan både opstilles på land og i vand, og dette ser vi mange forskellige steder i både Danmark og resten af verden.

Vedvarende energi i Danmark

Kigger vi nærmere på mængden af vedvarende energi i Danmark i procent, har Danmark lagt sig i toppen som ét af de lande, der gør brug af forskellige vedvarende energikilder. I 2019 var den samlede andel af vedvarende energi til elproduktion hos danske elselskaber hele 72 %, hvor det primært er vind, der står for store dele af denne forsyning.

Tilbage i 2018 blev der sat rekord på det danske marked i forbindelse med elforsyningen gennem solenergi. Her udgjorde solenergi 2,8 % af danskernes elforbrug, men hvor der samtidig blev produceret hele 19 % mindre strøm fra vindmøller. Dette var et resultat af en varm og vindstille sommer, og 2018 betød 68 % vedvarende energi i vores stikkontakter.

I 2019 dækkede vindmøllerne 47 % af danskernes energiforbrug, og dermed er det tydeligt at se, hvor vigtig denne energikilde er. Dette er særligt på grund af vores vejrforhold, hvor vi typisk oplever meget vind hele året rundt. Derfor blev 2018 også et år uden helt så meget vindenergi som de forrige år, netop på grund af nogle vejrforhold, der betød mindre vind og blæsevejr.

Fordele ved vedvarende energi

Vi har allerede været inde på, hvorfor vedvarende energikilder er vigtige for verden i dag. I det følgende giver vi dig de vigtigste fordele ved vedvarende energi, og der er nok at tage fat i.

Først og fremmest er vedvarende energikilder, som navnet antyder, vedvarende. Kigger vi på eksempelvis olie eller kul, er dette fossile brændstoffer, som vi en dag vil løbe tør for. Dette er ikke tilfældet med vedvarende energi, hvor vi bruger naturens egne ressourcer, der i forvejen er nødvendige for at kunne leve på jorden. Vedvarende energi kommer fra sol, vand, vind, organisk affald og andre materialer, som vi med sikkerhed ved, vil blive ved med at eksistere.

Derudover er langt de fleste vedvarende energikilder særdeles miljøvenlige. Disse er ofte CO2-neutrale, idet der sjældent afbrændes materiale. Kun biogas afbrændes, og her bliver der ikke frigivet noget fossilt bundet kulstof, der er det forurenende stof. Samtidig opsamles og udnyttes metan og kuldioxid i biogas, der i fri form ellers fungerer som drivhusgasser.

Sidst er det vigtigt at nævne den billige måde at mindske mængden af drivhusgasser på. Samtidig er nogle former for vedvarende energi en billigere energikilde i boligen, og det er dermed en måde at få billig el på. Dette gælder eksempelvis for vindenergi, hvor du sommetider får din elektricitet og el billigere, hvis vejrforholdene er gode i en periode. Få mere indsigt og sammenlign elpriser, for at finde den bedste elpris på markedet lige nu.

Ulemper ved vedvarende energi

Selvom der er en lang række fordele ved vedvarende energi, og at disse er vores fremtid, er der imidlertid nogle udfordringer, som forskning på området har et stort fokus på. Det er nemlig svært at oplagre energi fra vedvarende energikilder. Her er det nødvendigt med lagring af energi i perioder, hvor der eksempelvis er mindre vind eller færre solskinstimer dagligt.

Det samme gør sig gældende for perioder med meget vind, hvor der ikke er brug for overproduktion, og dermed kan vi ikke komme af med den overskydende produktion. Derfor er lagring af energien et vigtigt punkt på dagsordenen inden for forskning i miljørigtige energikilder.

Derudover er det udfordrende med de placeringer, som vindmøller, vandkraftanlæg og solceller kræver. Her er der behov for store flader – særligt for solceller – til at opsætte de forskellige anlæg, og dette kan kræve meget plads. Dog bliver denne udfordring eksempelvis løst ved at etablere vindmølleparker i havene, hvor der er god plads og optimal udnyttelse af vinden.

Vedvarende energi i fremtiden

Vi kommer ikke udenom, at Danmark har store mål i forhold til at blive et grønnere land. Derfor er målet også, at alle fossile brændstoffer er erstattet med vedvarende energikilder i 2050. Dog er det ikke ligeså realistisk et mål, hvis dette skulle gælde for hele verden. Med et hastigt stigende befolkningstal er der brug for enorme mængder af energi hver eneste dag.

I dag kommer næsten 80 % af verdens energiforsyning fra fossile brændstoffer. Disse medfører store mængder af CO2, og disse bliver beskyldt for at være de største syndere i vores klimaforandringer. Derfor bliver der sat ekstra fokus på vedvarende energi, og målet er at gøre verdens energiproduktion grønnere.

Forskere mener, at 37 % af elproduktionen i 2040 skal komme fra vedvarende energikilder, og heraf skal halvdelen komme fra sol og vind. I dag er denne procentsats omkring 20 %, og dermed er det en fordobling på 20 år.

Den største udfordring er de økonomiske situationer verden over. Selvom vi herhjemme kan etablere vindmølleparker og opsætte solceller, er nogle af verdens mest befolkede lande ikke i stand til at finde plads i økonomien til at opbygge disse anlæg. Derfor sker forandringen over en årrække, hvor der er mulighed for at gøre teknologi og anlæg både billigere og mere effektive.

Træt af høje elregninger?
Find de bedste priser her