Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Må man sjatlade en elbil?

I takt med at elbiler bliver mere udbredte i Danmark, vokser antallet af spørgsmål og myter på området ligeså. Ét spørgsmål, der ofte bliver stillet, er relateret til såkaldt sjatladning af elbiler. Men må man sjatlade en elbil eller er det i virkeligheden skadeligt for elbilens batteri? 

Det får du svar på i denne artikel – og et par gode råd med på vejen. 

Hvad betyder det at sjatlade en elbil? 

Sjatladning – også kaldet klatladning – betyder, at man oplader sin bil i kortere perioder og ofte, i stedet for at lade den helt op fra f.eks. 20% til 100%. Det kunne f.eks. være at lade bilen op fra 40% til 60%, mens man handler ind. 

Må man sjatlade en elbil? 

Ja, du må godt sjatlade en elbil. Moderne elbiler og batterisystemer er designet til at håndtere mere hyppige opladninger, og det kan faktisk i nogle tilfælde være bedre for batteriet at holde sig inden for 20-80% opladning, end at lade det helt op eller tømme det helt. 

Der er dog undtagelser, hvor du bør undgå at klatlade: 

 
  • Benytter du dig ofte af hurtigladning (DC-opladning) kan det på sigt slide mere på batteriet, især hvis du gør det dagligt. 
  • Sjaladning med høj effekt og ved høje temperaturer kan være en belastning for batteriet. 
  • Ældre elbiler uden avanceret batteristyring kan ligeledes være mere følsomme. 
maa-man-sjatlade-en-elbil

Derfor bør du kun at oplade til 80% 

Mange bilprodukter anbefaler, at man til dagligt kun lader til 80%, fordi det er medvirkende til at forlænge batteriets levetid. 

At lade batteriet helt op til 100% kan give lidt ekstra rækkevidde, men det slider også mere på batteriets kemi – især hvis bilen bliver stående med 100% i længere tid. 

Kan man oplade en elbil forkert?

Det er svært at “ødelægge” batteriet ved almindelig daglig brug, men der findes opladningsvaner, man bør undgå:

  • At lade helt op til 100 % hver nat – hvis det ikke er nødvendigt.

  • At tømme batteriet helt, da dyb afladning kan være skadelig over tid.

At bruge hurtigladning som primær opladningskilde, hvis man har mulighed for at lade langsomt derhjemme.

Det er en myte, at sjatladning ødelægger batteriet

Myten om, at sjatladning er skadeligt, stammer fra tiden med gamle mobiltelefoner og bærbare computere med dårlig batteristyring. 

I dag er elbilernes batteristyringssystemer så avancerede, at sjatladning ikke er et problem – så længe man følger bilproducentens anbefalinger.

Elbil som powerbank – påvirker det batteriet?

Nogle elbiler kan bruges som en slags powerbank – altså til at sende strøm fra bilen til f.eks. huset eller et andet køretøj. Bruges bilen som powerbank, kaldes det ofte V2G (Vehicle-to-Grid) eller V2H (Vehicle-to-Home).

Bruger man elbilen som powerbank på denne måde, slider det lidt ekstra på batteriet, men ikke mere end almindelig opladning og kørsel. Og i nogle tilfælde kan det faktisk give økonomiske fordele.

Økonomiske fordele ved at bruge elbilen som powerbank:

 

1. Udnyt strømmen, når den er billig

Du kan oplade bilen om natten, hvor strømmen ofte er billig (f.eks. ved overskudsproduktion fra vind eller sol), og bruge den strøm senere på dagen, når elprisen er højere. Det er især fordelagtigt med en timebaseret elaftale. Du kan b.la. følge elprisen time for time her, og planlægge din opladning herefter. 

2. Sælg strøm tilbage til elnettet

Med V2G kan du potentielt sælge strøm tilbage til nettet, når prisen og efterspørgslen er høj. Du kan på den måde få betaling for strømmen eller blive modregnet på din elregning. 

3. Backup under strømafbrydelser

Elbilen kan fungere som nødstrømskilde under strømafbrydelser. Det giver tryghed – og kan spare penge på dyre nødgeneratorer.

4. Aflast elnettet og spar på sigt

Det kan give økonomiske fordele at bruge elbilen til at balancere dit forbrug og aflaste elnettet i spidsbelastningsperioder.

Konklusion: Ja, du må gerne sjatlade din elbil

Så længe du sjatlader med omtanke – f.eks. via almindelig AC-opladning og uden altid at presse batteriet til 100 % – er det hverken farligt eller forkert at klatlade. Det kan tværtimod være en praktisk og fleksibel løsning i hverdagen.

Vil du finde den billigste strøm til din elbil? Se et stort udvalg af fordelagtige elaftaler til bilen herunder. 

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.