N1
N1 er Jyllands største elnetselskab og har et omfattende forsyningsområde, der primært dækker Sydvest- og Midtjylland. Selskabet leverer strøm til omkring 750.000 husstande i Jylland. Hovedsædet ligger i Esbjerg, og derudover har N1 også en afdeling i Randers.
Som netselskab har N1 ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af elnettet i hele deres forsyningsområde. Det omfatter både kabler, transformerstationer og elmålere.
N1 som er et netselskab, adskiller sig fra et almindeligt elselskab, som står for selve salget af strøm samt opkrævning af skatter og afgifter. Netselskabet sørger udelukkende for infrastrukturen bag strømmen. I N1’s tilfælde er den tilknyttede elleverandør Eniig, og de to selskaber arbejder derfor tæt sammen som henholdsvis netselskab og elleverandør.
N1 nettariffer og abonnement i 2026
Herunder kan du se aktuelle tariffer og netabonnementer fra N1 i 2026.
Ligesom alle andre netselskaber i Danmark arbejder N1 med variable nettariffer. En nettarif dækker de omkostninger, selskabet har til blandt andet drift, vedligeholdelse, investeringer og administration af elnettet. Tariffen beregnes ud fra dit strømforbrug.
Der skelnes typisk mellem forskellige tidszoner, hvor prisen er højere i perioder med stor belastning på elnettet. Spidsbelastning forekommer især på hverdage mellem kl. 17 og 20 i vinterhalvåret, hvor mange bruger strøm samtidig. Derudover opkræver netselskaber et fast årligt abonnement, som dækker en del af de faste omkostninger ved at drive elnettet. De konkrete satser kan ses i tabellen nedenfor.
Stabil og sikker drift af elnettet
Driftssikkerhed er et af N1’s vigtigste fokusområder. Som netselskab er deres primære opgave at sikre, at elnettet fungerer stabilt døgnet rundt. Ved driftsforstyrrelser skal N1 hurtigt kunne rykke ud og udbedre fejlen – uanset hvor i forsyningsområdet problemet opstår.
Strømafbrydelser kan for eksempel skyldes gravearbejde eller vejrrelaterede hændelser. For at holde forbrugerne opdateret tilbyder N1 en SMS-service, hvor kunder kan modtage besked om eventuelle driftsforstyrrelser.
Udbygning af et grøn elnetværk
Fremtidens strøm og netværk ser højst sandsynligt meget anderledes ud end det gør nu. N1 går, som de fleste andre netselskaber, ind for at udvide netværket og tillade mere grøn energi til deres forbrugere. Levering af strøm fra vedvarende energikilder kræver visse ændringer af nettet. N1 fokuserer på, at der kan tilsluttes flere solcelleanlæg og vindmølleparker til deres netværk i hele Jylland.
Samtidig vil N1 sikre, at der også kan komme flere ladestationer til de mange elbiler som vil dukke op med tiden. Strømmen skal også kunne gå ud til forbrugere og virksomheders varmepumper, når gamle oliefyr vil blive udskiftet. Nybyggeri og ombygninger af eksisterende husstande kan også nemt blive tilsluttet netværket hos N1.