Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Smart Grid – fremtidens intelligente elnet

Forestil dig, at du på din mobiltelefon kan se et øjebliksbillede af dit elforbrug og dermed planlægge, hvordan din husstand skal bruge strømmen i løbet af døgnet. Det er faktisk grundidéen med Smart Grid, som uden tvivl bliver en del af fremtidens elnet. Smart Grid-systemet får til opgave at gøre produktionen, distributionen og ikke mindst forbruget af strøm langt mere effektivt, bæredygtigt og økonomisk fornuftigt.

I denne tekst giver vi dig et indblik i, hvad du kan forvente af det intelligente elnet.

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark er på vej. Det tør vi godt at love for. Pr. EU-lovgivning skulle alle elselskaber have installeret et såkaldt ’smart meter’ senest i 2020 i alle danske hjem. Med dette smart meter blev det gjort muligt at aflæse og måle strømforbruget i boligen på afstand, og det er faktisk de data, som ligger til grund for, at vi i fremtiden bedre kan målrette vores produktion og forbrug af strøm.

Når du derfor i fremtiden holder øje med dine eldata, er tanken med Smart Grid i Danmark, at du skal kunne sprede dit elforbrug ud på andre tidspunkter i løbet af døgnet, så du får mest muligt ud af dine penge. I forhold til strømproduktionen vil et forbrug, som er spredt ud over hele døgnet, også betyde, at spidsbelastningstidspunkterne vil blive færre. Den mere jævne efterspørgsel vil betyde et mere jævnt udbud og derfor også en lavere samlet pris samt mere stabil elforsyning.

smart grid

Smart Grid-systemet kan reducere dit elforbrug

Når Smart Grid-systemet bliver en realitet, vil du kunne kommunikere med det intelligente elnet, som vil hjælpe dig med at forbruge mindre strøm. Du kommer eksempelvis til at kunne bede elnettet om kun at tænde for vaskemaskinen, når eltarifferne er lave, eller lade elbilen op ud fra data om, hvornår du ikke bruger den – fx om natten. Elforbruget bliver således lavere, fordi du som forbruger bliver mere bevidst om, hvad der er mest effektivt, økonomisk og fornuftigt.

FAQ – ofte stillede spørgsmål

Hvad er det smarte elnet?

Det smarte elnet består af kommunikation mellem dig og dine elektriske apparater. Ved at analysere dine eldata kan du nemmere få et overblik over, hvornår og om det giver mening at bruge fx din vaskemaskine på et andet tidspunkt af døgnet.

Hvad er Smart Grid-teknologi?

Teknologien tager udgangspunkt i dit forbrug af strøm og elnettets generelle udbud af elektricitet. Smart Grid-teknologien kommer til at kunne hjælpe dig og din husstand med at få mest muligt ud af jeres strømforbrug, så I fx kun lader elbilen op, når strømmen er billigst.

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.