Fredag d. 23 september 2022 præsenterede regeringen sin aftale om vinterhjælp til danskerne, efter inflationen har været med til at sende energipriserne i vejret.
Det er et bredt flertal i folketinget, som er blevet enige om aftalen “vinterhjælp”. Aftalen indbefatter en række punkter, som skal hjælpe danskerne med at betale deres el- og energiregninger den kommende vinter.
Det kommer vinter-hjælpepakken til at betyde for danskerne
Vinterhjælpen skal ses som en håndsrækning til danskere, men regeringen kommer selv ind på, at aftalen langt fra vil være nok for alle. Vinterhjælpen kommer til at betyde følgende for danskerne.
Elafgiften sænkes til minimumssatsen
Aftalen betyder, at elafgiften sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh fra 1. Januar 2023. Til sammenligning var den oprindelige elafgift pr. 1. Januar 2023 sat til 69,7 øre pr. kWh. I første omgang sænkes elafgiften i 6 måneder.
Tarifferne bankes også ned
Eltarifferne bliver også sænket. Dette sker gennem flaskehalsindtægter.
Mulighed for at udskyde sin el-og energiregning
Danskerne får mulighed for at udskyde betalingen af deres energiregninger over en årrække. Dette er en mulighed, som er god for nogen, men det er altså ikke noget man behøver at benytte sig af. Det forventes, at ordningen kommer til at træde i kraft pr. 1. november 2022, og vil gælde for regninger i 12 måneder. Beløbet afdrages til el- og energiselskaberne over en periode på 4 år, efter 1 måneds udløb.
Energiselskaberne bliver dem, som låner pengene af staten, som stiller garanti hvis ikke kunderne kan betale.
Børn- og ungeydelsen forhøjes
Priserne på fødevarer er også steget meget grundet inflationen. Derfor er det besluttet at hæve børnechecken med 660 kr. mere pr. barn.
