Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Skal man skifte elselskab i Elgiganten og Power?

Indhold

Hvis du for nylig har handlet i Elgiganten eller Power, er du måske blevet tilbudt 500 kr. i rabat på dit næste køb mod at skifte elselskab. Det lyder umiddelbart fristende at få rabat med det samme, men måske det er en bedre forretning at skifte elselskab via andre kanaler. 

På Elberegner.dk har vi set nærmere på, om det er en god idé at tage imod tilbuddet. 

Din nye elaftale er formentligt dyrere end din nuværende

Det virker umiddelbart meget attraktivt at få 500 kr. i rabat på et køb, du allerede er ved at foretage. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at du med stor sandsynlighed:

  • Binder dig til en elaftale i en forudbestemt periode.
  • Kommer over på en dyrere elaftale, end den du måske allerede har.

Når man regner på det, kan rabatten på 500 kr. derfor være knap så attraktiv. I nogle tilfælde vil du hurtigt betale rabatten tilbage via en højere pris på din elaftale – og dét kan være inden bindingsperioden overhovedet er udløbet alt afhængigt af aftalen og det årlige elforbrug. Dermed kan det ende som en dyr løsning, selvom det umiddelbart virker som en god handel i butikken.

Hvilke elaftaler tilbydes i Elgiganten og Power?

Vi har undersøgt, hvilke elaftaler der tilbydes mod 500 kr. rabat i Elgiganten og Power:

Kæde Elselskab Elaftale Abonnement Tillæg (øre/kWh) Rabat i butik Bindingsperiode
Elgiganten
FlexEnergi
20 kr./md.
14,63 øre/kWh
500 kr.
Løbende måned + 1 måned.
Power
OK
Lavt forbrug (m. dansk vindstrøm)
0 kr./md.
25,00 øre/kWh
500 kr.
6 måneder.
Power
OK
Højt forbrug (m. dansk vindstrøm)
49 kr./md.
6 øre/kWh
500 kr.
6 måneder.

Alle ovenstående aftaler er variable og følger elprisen time for time. Hos OK kan du vælge mellem Højt Forbrug eller Lavt Forbrug afhængigt af dit elforbrug. Lavt Forbrug er for dig med et forbrug under 3.100 kWh årligt. Alle produkterne har et tillæg pr. kWh og eventuelt et månedligt abonnement. Den samlede pris afhænger derfor i høj grad af dit årlige elforbrug, da aftalerne varierer i både spottillæg pr. kWh og abonnementspris.

Hvad koster aftalerne i praksis?

Nedenfor har vi regnet på, hvad de tre aftaler reelt koster ved forskellige årlige forbrug. Priserne er angivet uden den rene elpris, tariffer, transport mv., så det er nemmere at sammenligne. Det er således alene elselskabets fortjeneste på dig som kunde, som er angivet. Der kan udover nedenstående være gebyrer for eksempelvis betalingsservice. Du kan sammenligne elpriser inkl. gebyrer i vores oversigt over elselskaber.

Elselskab 2.000 kWh/år 4.000 kWh/år 6.000 kWh/år 8.000 kWh/år
Andel Energi
532 kr.
825,2 kr.
1.117,8 kr.
1.410,4 kr.
OK (Lavt forbrug)
500 kr.
1.000 kr.
1.500 kr.
2.000 kr.
OK (Højt forbrug)
708 kr.
828 kr.
948 kr.
1.068 kr.

Priserne er estimerede og inkluderer spottillæg og abonnement, men ikke den rå elpris da denne svinger time for time afhængigt af, hvornår strømmen bruges.

Kan rabatten betale sig? 

De tre elaftaler for de to elselskaber, du kan skifte til via Elgiganten og Power, tilbyder 500 kr. i rabat – men de har også højere tillæg og/eller abonnement sammenlignet med de billigste elaftaler på markedet. Derfor er det relevant at spørge:

Hvor mange måneder går der, før elselskaberne har tjent mere på dig som kunde, end du fik i rabat?

Elselskab 2.000 kWh/år 4.000 kWh/år 6.000 kWh/år 8.000 kWh/år
Andel Energi
11,3 mdr.
7,2 mdr.
5,4 mdr.
4,7 mdr.
OK (Lavt forbrug)
12 mdr.
6 mdr.
4 mdr.
3 mdr.
OK (Højt Forbrug)
8,5 mdr.
7,2 mdr.
6,3 mdr.
5,6 mdr.

Udregningen er lavet ved at dividere den årlige fortjeneste med 12 måneder. Herefter er rabatten på 500 kr. divideret med den månedlige fortjeneste. 

Vær opmærksom på, at produkterne kan have op til 6 måneders binding

  • Elprodukterne har en bindingsperiode på op til 6 måneder. I hovedtræk kan man derfor sige, at hvis rabatten først er opbrugt efter mere end 6 måneder, har du som kunde fået en økonomisk gevinst ved at skifte.
  • Er rabatten derimod opbrugt før bindingsperioden udløber (6 måneder), har du reelt betalt en merpris for at skifte elaftale i forhold til rabatten – allerede inden du kan opsige aftalen.

Der er i ovenstående taget udgangspunkt i, at du kunne have valgt et introtilbud uden spottillæg og abonnement i 6 måneder. Se aktuelle introtilbud her.

Det er dog værd at bemærke, at bl.a. OK også tilbyder billigere aftaler med en kontant velkomstrabat, som samlet gør pakken mere fordelagtig for dig som forbruger, end at skifte via Power.

Skal du benytte rabatten og skifte aftale i butikken? 

Generelt kan det godt betale sig at tage imod et butikstilbud, såfremt du har et lavt elforbrug. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at du bør overveje at skifte igen, så snart bindingsperioden udløber – og det er desværre ikke alle, der får det gjort.

Vælg i stedet et billigere elselskab 

I stedet for at tage imod tilbuddet i butikken, findes der billigere alternativer på markedet (uden introtilbud), hvor du kan spare penge hver måned.

Tabellen herunder viser den årlige besparelse ved at vælge en aftale fra DCC, hvor du betaler 0 kr i abonnement og kun 11 øre i tillæg pr. kWh. Alternativt kan du vælge en billigere elaftale fra OK.

Årlig besparelse ved at vælge DCC fremfor en elaftale i Power og Elgiganten

2.000 kWh/år 4.000 kWh/år 6.000 kWh/år 8.000 kWh/år
Andel Energi
312,6 kr.
585,2 kr.
457,8 kr.
530,4 kr.
OK (Lavt Forbrug)
280 kr.
560 kr.
840 kr.
1120 kr.
OK (Højt Forbrug)
488 kr.
388 kr.
288 kr.
188 kr.

Som det fremgår af overstående, er DCC Energi billigere, især ved et højere forbrug. I en række tilfælde er det også tilfældet, selvom en rabat på 500 kr. modregnes. 

Et introtilbud med 500 kr. rabat kan i nogle tilfælde være en god idé – især hvis du har et lavt årligt elforbrug og husker at skifte elaftale igen, så snart bindingsperioden udløber.

Men i mange scenarier – særligt ved højere elforbrug – er det en dårligere økonomisk løsning. I flere tilfælde er rabatten nemlig opbrugt allerede inden bindingsperioden er slut, og du ender derfor med at betale mere for strømmen end nødvendigt. Et godt alternativ vil under alle omstændigheder være at vælge en billig elaftale med en kontant velkomst rabat. Få et overblik over tilbud her.

For at gøre det nemt for dig har vi lavet en overskuelig oversigt, hvor du kan finde den bedste elaftale til dit behov her.

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har dog valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen i produktoversigten er udelukkende baseret på pris. Fremhævningen af udvalgte produkter over produktoversigten kan være påvirket af kommissionsatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.