I Danmark kan du i dag vælge mellem omkring 50 forskellige elselskaber. Det frie valg har været en hjørnesten i det danske elmarked, siden det blev liberaliseret i 2003. Men en ny lov, der trådte i kraft 1. januar 2026, kan ændre spillepladen markant: Alle nye elhandelsvirksomheder skal nu stille et depositum på 1 million kroner for at få adgang til DataHub – det centrale IT-system, der er rygraden i det danske elmarked.
Spørgsmålet er, om det nye krav styrker forbrugerbeskyttelsen – eller om det risikerer at kvæle konkurrencen.
Forbrugerbeskyttelse i fokus på elmarkedet
Folketinget har vedtaget L53 2025/2026 (også kaldet loven om styrket forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el) med bred politisk opbakning i december 2026. Lovforslaget er et resultat af den politiske aftale omkring styrket forbruger tillid og gennemsigtighed på elmarkedet, som vi tidligere har beskrevet.
Baggrunden for loven er, at der over de seneste år har været en række sager med elselskaber, der har skadet forbrugernes tillid til markedet. Der har bl.a. været en række konkurser, hvor forbrugere har stået tilbage med økonomiske tab og ubesvarede spørgsmål.
Det ønsker man fra Folketingets side at gøre op med. Loven indeholder fire centrale elementer:
Hvis du ønsker at læse mere om klageadgangen og statistik for klager på elområdet, kan du læse mere i vores guide om klager over elselskaber.
Hvad er DataHub – og hvorfor er den så vigtig?
DataHub er det centrale IT-system, der håndterer alle data om elforbrug i Danmark. Når du skifter elselskab, når din måler aflæses, eller når din elregning beregnes – så er det DataHub, der står for dataudvekslingen. Systemet ejes og drives af Energinet og indeholder milliardvis af datapunkter.
Uden adgang til DataHub kan et elselskab ikke operere på det danske marked. Derfor er depositumkravet på 1 mio. kr. reelt en adgangsbillet til markedet. Energinet har netop opgraderet til DataHub 3.0, som kan håndtere kvartersværdier af forbrug og understøtte nye løsninger som to-vejsladning fra elbiler ved brug af ladebokse.
Fordele: Bedre beskyttelse af dig som forbruger
For dig som forbruger er der flere oplagte fordele ved de nye regler.
Depositumkravet fungerer som en økonomisk sikkerhedsventil: Et selskab, der har låst 1 million kroner i Energinet, har et større incitament til at drive seriøs forretning. Det reducerer risikoen for, at nye aktører kan hoppe ind på elmarkedet, lokke kunder med useriøse tilbud og forsvinde igen.
Karantæneordningen giver desuden myndighederne et kraftfuldt værktøj til at skride ind hurtigt. I dag kan det være en langvarig proces at stoppe et elselskab, der bryder reglerne – fremover kan adgangen til DataHub lukkes midlertidigt, hvilket i praksis stopper salget med det samme.
Ulemper: Risiko for færre konkurrenter?
På den anden side rejser depositumkravet et legitimt spørgsmål om konkurrence. For et stort selskab som Andel Energi med over 1,2 millioner kunder er 1 million kroner en bagatel. Men for et nyt (mindre) elselskab kan det være en betydelig barriere. Det kan hæmme konkurrencen og innovationen fra nye markedsaktører.
Flere aktører i branchen har da også påpeget i høringssvarene til lovforslaget, at beløbet kan være uproportionalt højt. Spørgsmålet er, om det rammer de rigtige: De useriøse aktører, som loven sigter mod, har måske alligevel ikke 1 million kroner – men det har de små, seriøse nystartede selskaber heller ikke nødvendigvis.
Hvad betyder det for dig som elkunde?
På kort sigt vil du sandsynligvis ikke mærke den store forskel. Men på længere sigt kan de nye regler betyde to ting:
For det første får du større tryghed. Risikoen for at ende hos et useriøst elselskab, der pludselig går konkurs, reduceres.
For det andet kan antallet af elselskaber falde. Det behøver ikke være negativt – med omkring 50 aktører på markedet i dag er konkurrencen allerede intens. Men det er værd at holde øje med, om de reelle prisforskelle mindskes, når adgangsbarriererne hæves. Du kan danne dig et overblik over elselskaber på Elberegner.
Elberegner anbefaler
Vælg et elselskab, som du har tillid til, og hold dig opdateret på elberegner omkring sager, påtaler eller andet. Du kan altid finde gode aftaler og tilbud på elpriser på elberegner.
Overvej desuden at vælg et Elselskab med månedlig betaling, hvis du gerne vil undgå risikoen for store acontobetalinger.


