Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Meld flytning til dit elselskab

Vi ved, hvor uoverskueligt det kan være at stå midt i en flytning. Der er så mange ting, som man skal huske at tage stilling til – og flytning af elselskab er en af dem.

Men hvordan flytter man el? Her på siden kan du blive klogere på, hvordan du hurtigt og nemt melder om flytning til dit nuværende eller nye elselskab.

 

Derfor skal man melde flytning til elselskab

Når du skifter adresse, er det vigtigt, at du sørger for at melde om flytning til dit elselskab. På trods af, du registrerer din adresseflytning på Borger.dk, får dit elselskab ikke besked om din flytning.

Hvis du ikke sørger for at melde om flytning til dit elselskab inden tidsfristen er udløbet, kan du risikere, at du kommer til at hæfte for det forbrug, som den nye lejer på din gamle adresse har brugt.

Koster det noget at flytte sin elaftale ved flytning?

Nej, det koster ikke noget at flytte elaftale, når du skal skifte adresse. Du skal blot huske at overholde de forskellige tidsfrister i forbindelse med flytning af el.

 

Valg af elselskab ved flytning

Vidste du, at strømmen er den samme, uanset om du vælger det ene elselskab fremfor det andet? Det er derfor den samme strøm, som du får igennem stikkontakten uanset hvilket elselskab du har.

Priserne blandt de forskellige strømaftaler kan dog variere en del, og det kan derfor være en god idé at sammenligne elpriserne, hvis du ønsker billig strøm, når du skal flytte.

 

Tilmelding af el ved flytning 

Når du skal flytte adresse, skal du tage stilling til, hvorvidt du ønsker at forblive hos dit nuværende elselskab eller om du ønsker at skifte til et nyt elselskab.

Uanset om du vælger at forblive hos dit nuværende elselskab og skifter til et nyt, skal du stadig sørge for at melde om flytning og tilmelde el på din nye adresse.

Husk tidsfristen ved til- og afmelding af el

Uanset om du skal afmelde eller tilmelde el, er der nogle tidsfrister, som du skal overholde. 

  • Tilmelding af el ved flytning
    Når du fraflytter din gamle adresse, kan du tidligst melde om flytning til dit elselskab 2 måneder før selve fraflytningsdatoen, og senest 10 dage før, du flytter.

  • Afmelding af el ved flytning
    Når du skal flytte til en ny adresse, kan du tidligst melde om flytning 2 måneder før selve indflytningsdatoen, og senest dagen, hvorpå du overtager din nye bolig.

Det er vigtigt, at du sørger for at overholde disse tidsfrister. Hvis ikke, kan du nemlig risikere at, du kommer til at hæfte for den nye beboers forbrug på din gamle adresse. 

 

Afmelding af el i lejlighed eller solgt bolig

Bor du i lejlighed, vil din flyttedato være den sidste dato du hæfter for husleje på din lejekontrakt. Hvis du har en opsigelsesperiode, vil du også hæfte for forbruget i opsigelseperioden. Har du solgt din bolig eller lejlighed, vil flyttedatoen være dagen, hvor boligen overdrages til den nye ejer.

Husk at tjekke dit elselskabs hjemmeside, for den præcise procedure for at melde flytning.

 

Hvordan melder jeg flytning af el?

Skal man afmelde el, når man flytter? Ja, det skal man.

Det er dog heldigvis ganske simpelt at melde flytning til dit elselskab – ofte kræver det nemlig kun et opkald til dit elselskab. 

Husk at du altid skal melde om flytning uanset, om du ønsker at forblive hos dit nuværende elselskaber eller skifte til et nyt. 

Du skal blot kontakte dit elselskab og informere dem om, at du skifter adresse. Du skal også informere dem om, hvorvidt du ønsker at forblive kunde hos dem eller ej. 

Hvis du ønsker et nyt elselskab, skal du tilmelde dig som kunde hos det pågælende elselskab.

Tilmeld el ved flytning på ny adresse

Når du flytter ind i en ny bolig, behøver du ikke vælge det samme elselskab. Du kan frit vælge hvem, der skal levere strømmen til din bolig. Derfor er det en god idé at undersøge mulighederne for at få en bedre el-aftale.

Ligesom du har mulighed for, at være på forkant med at afmelde el, har du også mulighed for at tilmelde el tidligst 2 måneder før, du overtager den nye bolig, til dit nye elselskab.

Du skal senest på dagen, hvor du overtager din nye bolig, have tilmeldt el ved dit nye elselskab. Derudover skal du aflæse elmåleren i den nye bolig og underrette elselskabet herom. På den måde er du sikker på, at du ikke kommer til at betale for den tidligere beboers elforbrug. 

Du skal senest 6 uger efter, du er tilmeldt el på den nye adresse, modtage en slutopgørelse fra dit elselskab. Hvis ikke du gør det, skal du kontakte dit elselskab.

Huskeliste ved flytning af el

Ind i mellem kan det være nødvendigt med en huskeliste, for ikke at glemme alle de ting man skal have styr på i forbindelse med flytning. Derfor har vi lavet en samlet huskeliste over de ting du skal huske med dit elselskab i forbindelse med flytning. 

Disse ting skal du huske, når du skal melde flytning af el:

  1. Meld flytning til dit elselskab
  2. Aflæs din elmåler – på både din nye og gamle bopæl (ikke nødvendigt hvis din mål er fjernaflæst
  3. Undersøg priserne ved elselskaberne
  4. Tilmeld din nye bopæl hos et elselskab

Glemt at tilmelde el på din nye adresse?

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at melde flytning på el? Mange tror fejlagtigt at man vil stå uden strøm, hvis man glemmer at tilmelde el på sin nye adresse. 

Det er ikke tilfældet. Hvis ikke du foretager dig noget, vil det elselskab, som har leveringspligten til adressen, fortsætte med at levere strøm. Ulempen ved dette, er dog at du ikke er garanteret den bedst mulige el-aftale. 

Der er gode penge at spare, ved at aktivt undersøge elpriserne fra de forskellige elselskaber og tilmelder dig det elselskab som passer bedst til dine behov. 

glemt at tilmelde el

Når du flytter – det skal du gøre med din el

Det er en god idé at starte med at undersøge om dit elselskab, har fjernaflæste målere. Har de det, aflæser elselskabet nemlig selv din elmåler i forbindelse med din flytning. Hvis ikke de har fjernaflæste målere, skal du selv gøre det. Det er vigtigt at du aflæser måleren, den sidste dag du bor på adressen. 

Vi anbefaler dog altid, at du aflæser din elmåler og gemmer tallene, uanset type. På den måde har du en sikkerhed for, at det er de korrekte tal, som fremtræder på den endelige slutopgørelse fra elselskabet.  

Hvorfor er min elregning højere efter jeg er flyttet? 

Nogle oplever at deres elregning er højere efter de er flyttet, uden de har lavet nogle radikale ændringer i deres forbrug. Men det er der en god forklaring på. Det skyldes nemlig at dit forventede forbrug, beregnes på baggrund af den tidligere beboers forbrug, fra foregående år. Du kan dog være sikker på, at du ikke kommer til at betale for mere strøm, end du rent faktisk bruger. 

Når forbruget bliver opgjort, vil du enten få penge tilbage eller skulle betale mere, end det indbetalte a conto-beløb. Dette afhænger af hvor meget du strøm du bruger.

Hvad betyder a conto? 

Når man siger at der betales a-conto, betyder det at noget er betalt delvist eller senere skal følges op på, enten i en ekstra betaling eller en tilbagebetaling. 

Om a conto-betalingen, skal munde ud i tilbagebetaling eller ekstra betaling, afhænger af, om a conto-betalingen har været for stor eller for lille, i forhold til det samlede forbrug.

 

Hvordan ændrer du din a conto-betaling på din elregning?

Det er muligt at ændre din a conto-indbetaling til din elregning, selvom det i sidste ende ikke ændrer på det faktiske beløb, som du betaler.

I tilfælde af, at du indbetaler mere end dit faktiske forbrug, har du mulighed for at lave en forespørgsel til dit elselskab, om at ændre din a conto-beløb. Elselskaberne er ikke forpligtet til at ændre beløbet, men der er stor sandsynlighed, for at de vil ændre det, hvis de kan se at der er uoverensstemmelse mellem det faktiske forbrug og a conto-beløbet. Det gælder selvfølgelig uanset om du har betalt for meget eller for lidt i a conto.

 

Tilmeld el for andre – sådan gør du

Skulle du stå i den situation at du skal melde flytning for en anden privatperson, kan dette godt lade sig gøre.  Dette kræver blot en skriftlig fuldmagt, fra den person der skal meldes flytning for. Flere elselskaber har allerede udarbejdet en standard skabelon, som du kan anvende til formålet. 

Få fuld indsigt i dit strømforbrug gennem Elberegner-appen

elpriser app fritlagt

Følg dit elforbrug live

Tilkobl din elmåler til appen og få det fulde overblik over dit strømforbrug

Løbende estimat på din elregning

Holde øje med hvad din regning lyder på, inden du modtager den

Elpriser time for time

Se priserne inkl. afgifter og transport fra nøjagtigt dit netselskab

Se historiske elpriser

Tilgå de historiske elpriser tilbage til 2011

Find dit historiske elforbrug

Tilgå dit historiske elforbrug og afstem din elregning

Download vores app til elpriser her 

Nedenfor kan du downloade vores app med elpriser helt gratis. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Skal man opsige el, når man flytter?

Hvis du flytter adresse, skal du altid huske at informere din elselskab om dette. Så sørger de for, at du får leveret strøm på din nye adresse. Hvis du ønsker at skifte elselskab, skal du både informere dit gamle elselskab samtidig med, at du skal tilmelde dig som kunde hos det nye.

 

Skal man selv opsige el, når man flytter?

Ja, det er dit eget ansvar, at du sørger for at få informeret om flytning af el. Hvis du ikke sørger for at holde tidsfristerne for flytning af el, kan du risikere at hæfte for forbruget på din tidligere adresse.

 

Hvornår skal man melde flytning til elselskab?

Når du flytter ud, kan du tidligst melde om flytning af el 2 måneder, før du flytter – og senest 10 dage før, du flytter. Når du flytter ind, kan du tidligst melde om flytning af el 2 måneder, før du flytter – og senest dagen, hvorpå du overtager den nye bolig.

Træt af høje elregninger?
Find de bedste priser her

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.
Nemme sparetips til din elregning?
Du skal blot skrive dig på vores liste herunder, og vi sender dem direkte til din indbakke.

Gode råd behøver ikke være dyre, og det gør din elregning heller ikke!
sparetips-el

Bliv ringet op og få svar på dine spørgsmål

Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.