Elberegner.dk er en annonceside – Sådan tjener vi penge

Elspareskinner – en nem løsning til en lavere elregning

Elspareskinner er blevet mere og mere populære i den seneste tid, da de hjælper alle forbrugere med at spare lidt ekstra på energiregningen. Det er nemlig lettere at styre mange af sine elapparater i hjemmet med en elspareskinne. 

Hvad er elspareskinner?

En elspareskinne er en stikdåse, der har flere udgange til forskellige elapparater. Du kan derfor både koble standerlampen, TV’et, din PlayStation, og hvad du ellers har stående, til det samme output. Det smarte er, at når du forlader hjemmet eller værelset, kan du bare slukke for elspareskinnen og på den måde slukke for alle apparaterne. 

Elspareskinner fungerer præcis som en stikdåse, som du formentlig allerede kender. Der er bare inkorporeret et masterstik i stikdåsen, som bestemmer, om alle udgange skal være tændte eller slukkede. 

elspareskinner

Derfor bør du bruge elspareskinner

Men hvorfor er det smart? Det smarte ved sådan en skinne er, at du slipper for at betale for standbystrømmen på både fjernsyn, konsoller m.m. Du kan derfor spare penge på din energiregning, fordi du nu sikrer dig, at alt, der er tilsluttet elspareskinnen, nu er helt slukket.

Et ældre TV koster eksempelvis omkring 300 kroner om året i standbystrøm, hvilket du sammen med andre produkter helt kan spare væk. Det kan hurtigt blive til en del penge om året, da du slipper for at betale for unødig strøm til disse apparater. Det er både bedre for pengepungen og klimaet. 

Du kan faktisk hurtigt tjene pengene hjem igen på din elspareskinne. Især hvis du har mange elektroniske apparater, der ofte ender med at stå i dvale- eller slumretilstand. 

Hvor meget strøm bruger en elspareskinne?

Er en strømspareskinne dyr at købe, og hvor meget strøm bruger en strømskinne? Selve skinnen, eller stikdåsen, bruger ikke noget ekstra strøm. Den fordeler bare strømmen ud til dine andre apparater. Det er derfor udelukkende en løsning, der sparer dig penge i det lange løb. 

Selve prisen for elspareskinner er også meget overkommelig. Du kan finde et væld af forskellige modeller med forskellige antal indtag, så du kan få koblet alle de apparater til skinnen, som du har brug for. Du kan med fordel anskaffe dig flere, så du har til flere steder i huset. Det gør det væsentligt nemmere at styre, hvilke apparater der bør være tændt, og hvilke der skal slukkes helt, når de ikke længere er i brug.

Hvis du samtidig gerne vil vide, hvilke produkter i hjemmet der bruger meget standbystrøm, kan du anskaffe dig en energimåler, som kan sættes i skinnen. Så kan du hurtigt se, hvilke apparater der rent faktisk bruger strøm, uden du egentlig bruger dem. 

Det kan give en god indikation på, hvor der er brug for en elspareskinne, så du ikke bruger penge på elapparater, der i første omgang burde være helt slukket for.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.