Hvem er Ung Strøm?
Ung Strøm er et elselskab, der – som navnet antyder – har fokus på at sælge elaftaler til unge og studerende. De tilbyder forskellige elaftaler med både faste og variable elpriser. Tager man et nærmere kig på sammensætningen af aftalerne, kan man dog konkludere, at de langt fra er blandt det billigste elselskab på markedet.
Hvad siger kunderne om Ung Strøm?
Ser man på, hvad kunderne skriver om Ung Strøm på Trustpilot, har selskabet i skrivende stund kun enkelte anmeldelser – og udtalelserne er blandede. Nogle brugere påpeger, at Ung Strøm blot er endnu et elselskab, der “popper op” og lover “billig el” – men at virkeligheden er en anden, og at priserne i praksis ikke er konkurrencedygtige.
Andre kunder mener, at deres regninger er uforståelige, og at der opkræves for perioder, som allerede er blevet betalt.