Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge

Elbil vs benzin beregner

Overvejer du at skifte din benzin- eller dieselbil ud med en elbil? Med stigende priser på brændstof og lavere driftsomkostninger på elbiler, kan der være mange penge at spare. 

Her får du en sammenligning mellem elbil og benzinbil baseret på kørselsbehov, elpriser, benzinpriser og serviceomkostninger.

Hvad påvirker omkostningerne?

Når du sammenligner elbil og benzinbil, er der en række faktorer, som har afgørende betydning for, om det økonomisk kan betale sig at vælge elbil over benzinbil:

  • Hvor mange km du kører årligt
  • Benzin- eller dieselpris pr. liter / elpris pr. kWh
  • Hvor langt din benzinbil kører på literen / kWh
  • Serviceaftaler og vedligeholdelse
  • Offentlige tilskud eller refusion ved opladning
  • Grøn ejerafgift og forsikring 

Eksempel: Hvad koster det at køre elbil?

Lad os tage udgangspunkt i en elbil med følgende forudsætninger:

  • Forbrug: 5 km/kWh
  • Elpris: 2,00 kr./kWh
  • Refusion: 0,895 kr./kWh
  • Månedligt ladeabonnement: 79 kr.
  • Kørselsbehov: 15.000 km/år

Beregning:

  • Strømforbrug: 15.000 km / 5 = 3.000 kWh/år.
  • Pris før refusion: 3.000 kWh * 2,00 kr = 6.000 kr.
  • Refusion: 3.000 kWh * 0,895 kr = -2.685 kr.
  • Nettopris: 6.000 – 2.685 = 3.315 kr.
  • Inkl. ladeabonnement: 79 kr * 12 = 948 kr

Samlet årlig “brændstof”-udgift til elbil: ca. 4.263 kr. 

Eksempel: Hvad koster det at køre benzinbil?

  • Forbrug: 20 km/liter
  • Benzinpris: 13 kr/liter
  • Kørselsbehov: 15.000 km/år

Beregning:

  • Brændstofforbrug: 15.000 km / 20 = 750 liter

Samlet årligt brændstofsudgift til benzinbil: ca. 9.750 kr. 

Elbil vs. benzinbil ved 15.000 km/år

Omkostningstype Elbil (kr./år) Benzinbil (kr/år)
Strøm/brændstof
4.263 kr.
9.750 kr.
Grøn ejerafgift (est.)
360 kr.
1.680 kr.
Service og vedligehold
2.000 kr.
4.000 kr.
Forsikring (est.)
5.000 kr.
4.800 kr.
Ladeabonnement
948 kr.
Samlet
12.571 kr.
20.230 kr.

Årlig besparelse

7.659 kr.

Sammenlign årlige omkostninger baseret på kørselsbehov

Kørselsbehov (km/år) Elbil (kr./år) Benzinbil (kr/år) Besparelse
6.000 km.
9.105 kr.
13.120 kr.
4.015 kr.
10.000 km.
10.888 kr.
16.900 kr.
6.012 kr.
15.000 km.
12.571 kr.
20.230 kr.
7.659 kr.
20.000 km.
14.254 kr.
24.000 kr.
9.746 kr.
25.000 km.
15.937 kr.
27.800 kr.
11.863 kr.
30.000 km.
17.620 kr.
31.500 kr.
13.880 kr.

*Beregningerne er et estimat, der tager udgangspunkt i de samlede omkostninger ved at eje og køre henholdsvis en elbil og en benzinbil.

Opstartsomkostninger: Elbil vs. benzinbil

Elbiler er generelt dyrere i indkøb, men billigere i drift. Du kan fx købe en ny benzinbil til ca. 200.000 kr, mens en tilsvarende elbil måske koster 260.000 kr. Dog kan du som elbilejer spare op til 13.000 kr om året i drift, hvilket kan opveje den højere pris over tid.

Hvad koster en elbil om måneden?

Herunder finder du et eksempel på hvad en elbil koster i drift ved 15.000 km/år: 

Udgift Beløb pr. måned
Strøm (inkl. refusion)
275 kr.
Service- og refusionsaftale
79 kr.
Grøn ejerafgift
27 kr.
Forsikring
350 kr.
Vedligeholdelse
150 kr.

Samlet

880 kr.

Pris pr. km: Elbil vs. benzinbil

Biltype Forbrug Strøm/brændstofspris Pris pr. km
Elbil
5 km/kWh
1,105 kr/kWh (inkl. refusion)
22 øre
Benzinbil
20 km/l
13 kr/l
65 øre
elbil-vs-benzinbil

Andre vigtige faktorer

Offentlige incitamenter

Elbiler får lav grøn ejerafgift og elrefusion. Der er desuden ofte lavere registreringsafgift og mulighed for firmabilsfordele.

Vedligeholdelse

Elbiler har færre bevægelige dele og kræver sjældnere service. Mange klarer sig med en årlig kontrol.

Miljøpåvirkning

Elbiler udleder ikke CO₂ under kørsel og er bedre for klimaet – især hvis du oplader med grøn strøm.

Refusion og ladetab

Ved hjemmeopladning med godkendt ladeboks kan du få refusion for elafgiften – aktuelt op til 89,5 øre pr. kWh. Nogle selskaber fratrækker et ladetab (typisk 10-15%), så du kun får refusion for den faktiske energi brugt til bilen.

Konklusion: Er elbil billigere end benzinbil?

Ja – for langt de fleste danskere, især dem der kører mere end 10.000 km om året og kan oplade hjemme, vil en elbil være billigere i drift end en benzinbil. Selv med højere købspris kan investeringen tjenes hjem på få år via lavere brændstofudgifter, service og ejerafgift.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster el til elbil?

Prisen på strøm til din elbil afhænger af den valgte ladeløsning samt din elaftale. Lader du derhjemme, kan du regne med en elpris på omkring 2,00 kr./kWh. Modtager du refusion, fordi du har tegnet en serviceaftale, får du 89,5 øre/kWh refunderet. Det svarer til en pris på cirka 1,11 kr./kWh – hvilket betyder, at det koster omkring 22 øre at køre en kilometer i en elbil.

Hvad koster en elbil i drift?

En elbil koster typisk mellem 700 og 1.200 kr. om måneden, afhængigt af kørselsbehovet samt de præcise omkostninger til bl.a. strømforbrug, den valgte serviceaftale, ejerafgift, forsikring og eventuelle udgifter til vedligeholdelse. En tilsvarende benzinbil ligger ofte på omkring 1.500 til 2.000 kr. om måneden.

Er el billigere end benzin?

Ja, el er i langt de fleste tilfælde billigere end benzin når man skal køre i bil. Særligt hvis man har muligheden for at oplade derhjemme og modtage refusion. 

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.