Elberegner.dk er en annonceside - Sådan tjener vi penge
Energi+

Energi+

Trustpilot score:

Sådan rangerer vi på Elberegner

Den generelle rangering af produkter er baseret udelukkende på elprisen. Rangeringen af de fremhævede produkter øverst kan være influeret af kommissionssatsen, og er derudover baseret på faktorer som vi vurderer er vigtige ved valg af el. Eksempelvis kundeservice, ekstra features, bæredygtighed, anmeldelser. Vores oversigt dækker ikke det fulde marked.

Kort om Energi+

Elselskabet Energi+ er opstået fra det tidligere Grow Energy, men har skiftet navn og lanceret en ny hjemmeside i oktober 2023. Hvis du tidligere var kunde hos Grow Energy, er din elaftale fortsat normalt – medmindre Energi+ har varslet andet. 

Energi+ er et mindre privatejet energiselskab, der har base i København. Selskabet kan – ligesom alle andre elselskaber – levere strøm i hele Danmark. 

Bliver man kunde hos Energi+, investerer de ifølge dem selv i klimaprojekter, der aktivt fjerner CO2 fra atmosfæren. For dette samt for administation opkræver selskabet et certificerings- og servicebidrag på 33,34 kr. pr. måned. 

Energi+

Adresse:

Kompagnistræde 41 1

1208 København K

CVR: 41627484

Vil du se om du kan spare penge ved at skifte elselskab?

Se Energi+ elpriser time for time

Indhold skrevet af: Nicoline
Senest opdateret d. 19. juni, 2025

Energi+ – Er strømmen virkelig så grøn, som den lyder?

Energi+ er et dansk elselskab, der ifølge dem selv har fokus på “mindre ond strøm”, som de selv beskriver det. Energi+ betegner “mindre ond strøm” som et produkt for dem, der gerne vil gøre noget godt for miljøet og samtidig investere i klimaprojekter over hele verden, hvor der angiveligt fjernes CO₂ fra atmosfæren. Alt dette formår de efter sigende at tilbyde til en konkurrencedygtig pris. Det lyder jo umiddelbart rigtig godt – men stemmer det med virkeligheden?

Energi+ tilbyder to elprodukter

I skrivende stund tilbyder Energi+ to forskellige elprodukter, som de kalder Strøm+ og Strøm+ 39.

Forskellen mellem de to aftaler er, at man ved den ene aftale betaler 0 kr. i abonnement og et tillæg pr. kWh, mens man ved den anden betaler et månedligt abonnement og 0 kr. i tillæg.

Ulempen ved begge aftaler fra Energi+ er, at man i begge tilfælde bliver pålagt et certificerings- og servicebidrag på 33,34 kr. pr. måned. Dette gebyr er med til at gøre begge aftaler relativt dyrere sammenlignet med, hvad man ellers kan finde på markedet i øjeblikket.

Hvordan er Energi+’ kundeservice og omdømme?

På Trustpilot har elselskabet en del positive anmeldelser, og noget af det, der ofte fremhæves, er ros til deres hjælpsomme kundeserviceafdeling. Energi+ har også fine telefontider, og det er muligt at komme i kontakt med dem inden for almindelig arbejdstid på alle ugens hverdage.

De mere kritiske anmeldelser går blandt andet på det nævnte certificerings- og servicegebyr. Flere brugere mener, at det er vildledende at markedsføre sig med et abonnement på 0 kr., når gebyret kommer oveni.

Andre negative anmeldelser går på, at selskabet ifølge nogle kunder ikke har tilstrækkeligt styr på deres slutopgørelser. Her bliver der skrevet om fejl og manglende dokumentation.

Fordele ved Energi+

Hvis vi skal fremhæve nogle af fordelene ved Energi+, er det værd at nævne:

  • Ingen bindingsperiode på deres produkter
  • Generelt godt omdømme på Trustpilot
  • Tilbyder månedlig betaling for el, hvilket mange forbrugere foretrækker i dag

Det siger kunderne om Energi+

Her er et par eksempler på hvad kunderne siger om Energi+ på Trustpilot. 

“Jeg kan ikke anbefale Energiplus

Jeg kan ikke anbefale Energiplus. De har på ingen måde styr på deres slutopgørelser eller deres kundepleje. Jeg gjorde indsigelse på et udestående, da ingen dokumentation understøttede beløbet. I stedet får jeg en rykker på beløbet, sammen med den efterspurgte opgørelse. Det er det mest useriøse energiselskab af alle de selskaber jeg har været i, baseret på en række oplevelser med dem.”

Trustpilot score:

12. juni 2025, Trustpilot.com

“Rigtig god samtale med en medarbejder

Rigtig god samtale med en medarbejder, der introducerede varen på en god og forståelig måde, og som var lydhør, og svarede på mine spørgsmål på meget tilfredsstillende måde.”

Trustpilot score:

10. juni 2025, Trustpilot.com

“Det var et tilfælde at jeg kom i…

Det var et tilfælde at jeg kom i kontakt med dem og den person der var i den anden ende af røret, var hjælpsom og hjalp mig igennem det hele smertefrit og var så dygtig til at forklare det hele, så det var til at forstå og uden at man føler sig “dum”
Og så håber jeg at det bliver bedre for min i forvejen stramme økonomi 😅”

Trustpilot score:

17. juni 2025, Trustpilot.com

OBS: Dette elselskab har tidligere haft sager hos diverse tilsyn

Sag hos Forbrugerombudsmanden

Bøde på 850.000 kr. for ulovligt telefonsalg og vildledende markedsføring i adskillige tilfælde.

Skrevet af

Nicoline
Nicoline er vores ekspert indenfor elselskaber. Med mange års erfaring i energibranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvordan elselskaber opererer og hvordan man gennemskuer deres priser. Nicoline hjælper dig med at finde de bedste udbydere, så du kan finde den helt rette løsning til din husstand. Hendes omfattende viden gør det lettere for dig at træffe informerede beslutninger om dit valg af elselskab, så du kan spare penge på elregningen.
Træt af høje elregninger?
Find billige elselskaber her
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

Elberegner.dk er reklamefinansieret

Vi bestræber os på at vise forbrugerne et bredt udvalg af produkter og ydelser indenfor elmarkedet. Vi har valgt at håndplukke et udvalg af elselskaber, så vores sammenligning afspejler derfor ikke det samlede marked for elpriser.

Elberegner.dk modtager penge for at formidle kunder til elselskaberne. Derfor er links til elselskaberne reklamelinks. Rækkefølgen og fremhævningen af elprodukter og elselskaber kan være influeret af kommissionssatsen.

Vi er udelukkende et sammenligningssite, og er derfor ikke selv at betragte som udbyder af el.