Energimærkning af el-produkter - Sådan læser du energimærket
Forside » Sluk strømslugerne » Energimærkning af elprodukter – sådan læser du energimærket
Har du i den sidste tid brugt for mange penge på strøm? Eller vil du bare gerne spare lidt ekstra på elregningen ved at købe de rigtige produkter? Så kan du her på siden få en god og forståelig energimærkeforklaring og blive klogere på, hvordan du kan bruge informationen til at spare flere penge.
Hvad er et energimærke?
Hvad er energimærkning? Et energimærke er et klistermærke eller en etiket, der anbringes på elektriske produkter for at vise, hvor meget energi produktet forbruger. Energimærker viser produktets årlige energiomkostninger, lydniveau og kapacitet i forhold til andre produkter. Det er derfor en god indikator på, hvor meget strøm produktet forventes at bruge.
Et energimærke har betydning for alle forbrugere og er defineret af EU, så du kan være helt sikker på at vælge det mest miljørigtige produkt, når du skal have nye hvidevarer. Med energimærkning af hvidevarer kan du lettere sammenligne produkterne, så du får det bedste produkt til dine behov og ønsker.
Hvordan skal du forstå en energimærkning?
Heldigvis er energimærker på hvidevarer meget nemme at forstå. Et energimærke på hvidevarer kan enten findes på toppen eller på siden af produktet. Du kan kende mærket ved at se på toppen, hvor EU-flaget gerne skulle stå sammen med et energisymbol.
Energimærket viser en skala fra D til A+++ og i nogle tilfælde G til A. Det kan dog være lidt forskelligt fra produkt til produkt. De nye energimærker går fra G til A, og de andre er under udfasning.
Jo tættere på A, jo bedre er produktet i forhold til at formindske strømforbruget. Du vil nedenunder skalaen også kunne se det årlige forbrug i KWh/år. Under energiforbruget vil der stå yderligere oplysninger omkring vandforbrug, støjniveau og andre funktioner, der kan veje ind i din beslutning til at købe produktet.
Nyt energimærke for hvidevarer i 2021
I marts 2021 indførte EU nye regler til energimærkesystemet med et nyt energimærke. Det nye energimærke går kun fra energimærke G til energimærke A og skal påføres alle produkter inden for køleskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, TV, lys og lamper. Formålet med et nyt energimærke er, at det skal være lettere for dig at sammenligne produkterne, så du kan vælge et produkt, der forbruger mindre strøm.
Derudover skal det også hjælpe virksomheder til at skabe og producere nye produkter, som har et større fokus på at være energibesparende.
Kend til de forskellige energiklasser
Med ny energimærkning i 2021 har du sikkert allerede set hvidevarer og elapparater med energimærkerne A, B, C, D, E, F og G. Energiklasse A vil fremover være den foretrukne energiklasse, da det er her, du vil spare flest penge på dit elforbrug. Den anden ende af skalaen vil naturligvis vise det modsatte.
Det er dog vigtigt at bruge informationen til at sammenligne produkter, der har mere eller mindre kapacitet. Et produkt med større kapacitet på energiklasse B kan nemlig sagtens forbruge mere strøm end et produkt med mindre kapacitet med energiklasse C. Kig derfor altid også efter det årlige forbrug, så du lettere kan sammenligne dine valg.
Hvilket energimærke skal man vælge?
Er du i tvivl om, hvilket energimærke de forskellige produkter skal have? Nedenfor kan du se, hvilket energimærke SparEnergi.dk anbefaler til de forskellige produkterkategorier.
Hent Elberegner app’en og spar strøm
Følg dit elforbrug
Få det fulde overblik over dit forbrug, og se hvor god du er til at bruge strømmen når den er billig
Løbende estimat på din elregning
Holde øje med hvad din regning lyder på, inden du modtager den
Elpriser time for time
Se priserne inkl. afgifter og transport fra nøjagtigt dit netselskab
Se historiske elpriser
Tilgå de historiske elpriser tilbage til 2011
Find dit historiske elforbrug
Tilgå dit historiske elforbrug og afstem din elregning
Gode råd til valg af energiklasse
Sørg altid for at finde et produkt, der matcher dine ønsker i forhold til kapacitet. Det er nemlig altid starten på et godt køb. Derudover bør du sammenligne prisen på forskellige muligheder og naturligvis forsøge at få et produkt med den bedste energimærkning.
Ved vinduer og døre anbefales energiklasse 1 eller 2 altid, og ved hvidevarer anbefales energiklasse A, da det er de mest energibesparende. Det er dog vigtigt at sige, at det ikke altid er en mulighed, da eksempelvis kummefrysere har svært ved at nå op på energiklasse A. Her er det fint med energiklasse E eller bedre.
Udskift hvidevarer med energimærke F og G
I langt de fleste tilfælde kan det dog være en god idé at udskifte hvidevarer med energimærke F og G. De kræver nemlig meget strøm og kan koste mange penge årligt. Forsøg derfor at finde produkter, der har en bedre energimærkning, så du kan spare penge på dit elforbrug.
I dag er det heldigvis muligt at finde gode hvidevarer med bedre energimærker til fornuftige priser. Find et godt tilbud, og du kan spare penge på strømmen med det samme.
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder energimærke D?
Energimærke D er en energiklasse, der ligger lige i midten af skalaen. Det kan være en rigtig god klasse ved nogle hvidevarer, men det er dog bedre at komme lidt højere op for at spare penge på energien.
Hvad svarer energiklasse E til?
Er energimærke E godt? Det bedste energimærke er A, hvor det dårligste er G. Energimærke E befinder sig derfor i den lavere ende, og det kunne være en god idé at udskifte apparatet til et bedre energimærke.
Hvad betyder energimærke F?
Energimærke F ligger i den lave ende af energimærkningen, hvilket betyder, at apparater med energimærke F ikke er særlige energieffektive.
Skrevet af